Beskrivelse
Velholdt villa med fleksibel indretning og mange anvendelsesmuligheder
På Sorøvej 93 får I en særdeles velholdt og indbydende villa med masser af plads, en fleksibel indretning og en beliggenhed, der giver nem adgang til både Slagelse og resten af Vestsjælland. Ejendommen fremstår i flot stand med blandt andet nyere tag og nye vinduer, så her kan I flytte ind i en bolig, der er passet godt på gennem årene. Samtidig byder boligen på masser af karakter, løbende moderniseringer og gode udbygninger, som skaber en indretning med mange anvendelsesmuligheder. Uanset om I drømmer om ekstra plads til familien, en afdeling til teenagere eller gæster, et hobbyrum eller en hjemmearbejdsplads, giver denne ejendom jer fleksibiliteten til at indrette hverdagen efter jeres behov.


