Beskrivelse
Velholdt fritidshus i Vedersø Klit
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 – klik på billede –
Dejligt og særdeles velholdt fritidshus beliggende på lettere kuperet naturgrund, i naturskønt område med under 1 km. til Vesterhavet og ikke langt fra Husby Klitplantage med mange gode gå- og cykelruter. Vedersø Klit er et af de smukkeste områder langs den Jyske Vestkyst med bl.a. kilometervis af hvid sandstrand.
Huset er opført i røde teglsten med stråtag fra 2008 og sortmalet trævinduer. Omkring huset byder der sig flere hyggelige kroge og gode terrasser, både mod syd og øst. Dertil et udhus, ligeledes opført i røde teglsten og stråtag.
Indrettet med entre – Køkken/alrum i åben forbindelse til hyggelig opholdsstue med loft til kip med synlige bjælker, plankegulv, brændeovn fra 2008 og udgang til dejlig træterrasse. Ved spisepladsen i køkkenet er der mulighed for at skimte klitterne i horisonten. Soveværelse, 2 værelser med køjeseng og lille skrivebord – badeværelse med bruseniche.
Huset bliver opvarmet via varmepumpe.
Mulighed for hurtig overtagelse så man kan nå at nyde noget af sommeren i dette hyggelige sommerhus….