Beskrivelse
Rummelig villa i Gjellerup med skøn have og hyggelige terrassemiljøer
Spinkebjerg 21 er en rummelig villa til salg i Gjellerup, hvor I får en tryg ramme om hverdagen og mulighed for at sætte jeres eget præg. Planløsningen er gennemtænkt med køkkenalrum, stue og spisestue samlet i den ene del af huset og en separat soveafdeling med tre værelser i den anden. Fra køkkenalrummet er der adgang til to terrasser mod syd og øst, og de store vinduespartier giver et behageligt kig til den grønne grund på knap 1.200 m². I får desuden badeværelse med badekar, bruseniche og sauna, gæstetoilet, bryggers med egen indgang og integreret garage samt en attraktiv beliggenhed tæt på natur, stisystemer, skole, daginstitution, indkøb, Herning og motorvej.


