Beskrivelse
Familievilla med fantastisk beliggenhed i ValbyEn unik bolig står nu klar i Valby: Et af de populære og historiske huse i grundejerforening “Lyset”. Her får I villavejens ro og fællesskab – kun 10 minutters gang fra Valby centrum og Station. Villaen trænger til en kærlig hånd, men rammerne og beliggenheden for et dejligt familiehjem, de er på plads; et sted, hvor I kan blive i mange, mange år.Beliggenheden er som sagt noget helt for sig, og “Lyset” har en unik historie. Grundejerforeningen blev oprettet i 1910 med det formål at bygge huse til københavnske arbejdere, og i løbet af 1913-1914 blev der opført 106 byggeforeningshuse, som stadig er én samlet forening i dag. En forening, hvor der bliver holdt årlige loppemarkeder, fastelavn og sommerfest, og som er et trygt og godt sted at vokse op.Jeres nye hjem ligger lige ved Steins Plads, direkte ud til en stor legeplads. Der er 250 meter til dagligvarer og nærmeste daginstitution og kun 400 meter til nærmeste skole. På 10 minutter kan I desuden gå til Valby St. og Spinderiet samt mange sportsaktiviteter, om I er til crossfit eller klatring. I kan også hoppe på cyklen og trille ned til Valby Vandkulturhus og Idrætspark, mens der kun er et kvarter på to hjul til Indre By.Men nu tilbage til villaen. Den er opført med murstensvægge, tegltag og dannebrogsvinduer, og indenfor får I tre gode etager med mange indretningsmuligheder. I stueplan har I et nydeligt køkken viktualierum; to fine værelser og fine stuer; samt toilet og separat bad. På førstesalen venter tre gode værelser plus et toilet og et flisebadeværelse med bruseniche og vaskesøjle. Øverst oppe har I så endnu et værelse og endnu et toilet samt tekøkken og stue – oplagt til teenageafdeling.Udenfor får I både en sydøstvendt tagterrasse med skøn udsigt samt en hyggelig have med muligheder. Dele af huset trænger til en kærlig håndværkerhånd, og haven trænger til en hækkesaks; men hvor kan det blive et dejligt hjem med plads til hele familien.


