Stenøvej 49, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende landejendom med opdateret stuehus

Åbent hus med tilmeldingskrav 21/11 – klik på billede –

– Charmerende landejendom i skønne omgivelser
– Flot opdateret og indflytningsklart stuehus
– Over 600 m2 i de ældre udhuse
– Plads til en fold

God plads i charmerende rammer er, hvad I finder på Stenøvej 49 i Agernæs ved Krogsbølle. Selve stuehuset er flot opdateret og delvist nyrenoveret – lige til at flytte ind i. Boligen minder mere om en charmerende murermestervilla end en decideret landejendom. Det ændrer dog ikke ved, at I samtidig får ældre stald- og ladebygninger foruden 1,4 hektar grund.

I får hjemme i landlige, naturskønne omgivelser med et rigt dyreliv, hvor blandt andet store flokke af trækfugle jævnligt holder til. Derudover er dette område af Nordfyn også godt dækket ind, hvad angår de daglige fornødenheder. I finder skolen i Krogsbølle, pasningsmuligheder i Roerslev og en Dagli’ Brugsen i Bårdesø – alt sammen under fem kilometer fra adressen. I får ovenikøbet cykelafstand til stranden og til de spændende naturområder ved Flyvesandet. Med kun 10 kilometer til Otterup samt en halv times kørsel til Odense, er der heller ikke langt til de større byer.

Den skønne beliggenhed bidrager naturligvis også med en dejlig udsigt samt eget jordstykke. Her er fin plads til en fold, hvis I vil have dyrehold i løsdrift, og den højloftede udhusbygning kan ligeledes indrettes med et par hestebokse, hvis det er dét, I drømmer om. Over 600 m2 er der sammenlagt i udhusene, så et værksted, lager eller maskinhal får I også muligheder for.

Villaen rummer 164 etagemeter, som fordeler sig over 104 flot opdaterede boligkvadratmeter samt en kælder med potentiale til mere. På den nyrenoverede førstesal er loftet ført til kip, og de synlige bjælker samt massive plankegulve hører til de fine detaljer, som gør stemningen behagelig. Foruden de to værelser finder I også boligens nye flotte badeværelse på førstesalen. Har I brug for et værelse mere, er det store værelse på førstesalen forberedt til at kunne opdeles til to mindre værelser.

Stueplan er indrettet med et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Centralt i alrummet er der brændeovn placeret, så hele opholdsafdelingen får glæde af varmen. Køkkenet er pænt og velholdt, og ved baggangen finder I plads til et viktualierum. Afrundingsvis får I et lille gæstetoilet ved entréen.

En skøn og ukompliceret ejendom med rigtig mange muligheder. Kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stenøvej 49 , 5450 Otterup1.395.000 kr.11.286 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.904 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 104 ㎡Grund: 14348 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1952