Stenstykkevej 42, 2650 Hvidovre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Mulighedsrig villa på lukket og børnevenlig villavej!

Den spændende villa er beliggende i den københavnske forstad Hvidovre, og fra adressen har I under seks kilometer til pulserende og mulighedsrige Vesterbro, hvorfra I har legende let adgang til hele hovedstaden. Hjemmet ligger nærmere bestemt i et charmerende villakvarter med SF-sten og rolige veje, hvor flere er lukkede for gennemkørende trafik. Det betyder, at børnene fra de mange børnefamilier trygt kan lege sammen på gaden. Efter en gåtur på 650 meter står I på Åmarken St., mens Friheden St. halvanden kilometer væk også står til rådighed. Hvidovre er et givende sted at bo, og blot fem minutter fra postkassen finder I det rene sportsmekka i form af Hvidovre Stadion, Dansborghallen, tennisklub, atletik og andet motion. 600 meter væk ligger Risbjergskolen, Dansborgskolen har I halvanden kilometer fra jer og området byder på flere gode daginstitutioner. Den nærmeste dagligvarebutik finder I 400 meter væk, mens grønne områder som Valbyparken, Kystagerparken og Hvidovre Strand ligger inden for gåafstand.Rødstensvillaen i ét plan blev en del af Hvidovre i 1959, og indkørslen tager jer til garagen, der kan anvendes til opbevaring eller til hobby. Ejendommen byder på en skøn, tæt have med pavillon, drivhus, terrasse og frugttræer, hvor sidstnævnte stammer fra grundens tidligere funktion som kolonihave. Her medfølger et stort loftsrum med flere anvendelsesmuligheder og mulighed for at åbne op til resten af hjemmet, og så er der mulighed for tilslutning til fjernvarme. I bliver en del af en god grundejerforening og et godt naboskab med for eksempel sommerfest, loppemarked, julearrangement og fastelavn.Jeres fremvisning af boligen begynder i entréen med indbygget skabsplads, og herfra bliver entréen til et fordelende gangareal, som giver jer adgang til alle rum. Til højre i gangen bliver I først mødt af et glimrende badeværelse i hvide og grå fliser med en god bruseniche, et vindue til udluftning og plads til vaskemaskinen. Til højre finder I også bryggerset med egen indgang og trappe op til loftsrummet, og på venstre side i det lange gangområde er de to store værelser placeret. Som prikken over iet, så har I fornøjelsen af skabsplads for enden af gangen, og i modsatte retning bliver I ledt ind i køkkenet og stuen, hvor det er muligt at slå væggen ned og indrette køkken-alrum. Vordingborg-køkkenet er kun seks-syv år gammelt og fremstår velholdt med mulighed for at arrangere en spiseplads. Stuen er rummelig, og her venter jer gode detaljer som brændeovnen, udgangen til haven og det store vinduesparti, der lyser rummet op.Er I det unge par eller den lille børnefamilie, der ønsker at præge jeres nye hjem, så er dette jeres chance!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stenstykkevej 42 , 2650 Hvidovre4.295.000 kr.40.047 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.434 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 103 ㎡Grund: 725 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1959