Beskrivelse
Totalrenoveret toplansvillalejlighed af skyhøj kvalitet i Frederiksbergs Femte Juni Plads-kvarter
Det er en lækkerbisken ud over det sædvanlige, vi her udbyder til salg på Stockflethsvej i det prominente Femte Juni Plads-kvarter på Frederiksberg. En nyrenoveret toplans-villalejlighed med materialer af absolut højeste kvalitet, hele fire reelle soveværelser og to badeværelser. Lejligheden kombinerer på forbilledlig vis klassisk herskabelighed med moderne materialer og boligindretning. Resultatet er en lejlighed, der sjældent er set flottere, og hvor I tilmed får en privat forhave – midt i byen. Velkommen til!Når I bevæger jer rundt i lejligheden, er I ikke i tvivl om, at boligen har fået den helt store tur. Alt står friskt og snorlige, og hele boligen emmer af kvalitet – både håndværks- og materialemæssigt. Og det er lavet fra bunden af, så der er taget hånd om såvel om de synlige detaljer som de mindre synlige.Af højdepunkter kan blandt andet nævnes lyst sildebensparket overalt både på under- og overetagen, speciallavet interiør i køkken, badeværelser og skabe fra Nordskov Snedkeri og hvidevarer fra blandt andre Gaggenau og Miele.Udtrykket er gennemgående raffineret og klassisk, så det passer fint til husets herskabelige ophav med flot og detaljeret stuk i flere rum, høje paneler, palævinduer og dannebrogsvinduer. Der er ikke en finger at sætte, og huset er så indflytningsklart, som noget bliver.Indretningen er også svær at klage over. Underetagen består af opholdsmiljøet med køkken og stue i ét samt en lille, herlig udestue. Hertil to soveværelser med indbyggede skabe og et fantastisk flot badeværelse med dobbelt håndvask, bruseniche med plads til to samt en vaskesøjle.En smuk gelændertrappe i træ fører op til overetagen, hvor der venter yderligere to soveværelser, et badeværelse samt en ekstra stue.Selve ejendommen er ligeledes renoveret med blandt andet nyt tag, nye vinduer og helt nye installationer – herunder vand, varme og tekniske installationer. Som nævnt hører der en privat forhave med til lejligheden samt en ladestation til elbiler. Hertil kommer et skur til opbevaring samt et kælderrum med teknikskab, opbevaringsplads og indgang udefra.Bestil hellere en fremvisning allerede i dag!


