Storegade 12, 6900 Skjern

6900 storegade 12 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Privatbolig kombineret med erhvervsdel/værksted og mange brugbare kvadratmeter

Åbent hus med tilmeldingskrav 21/4 – klik på billede –

Lige midt i Borris ligger denne rummelige ejendom, hvor der tidligere har været drevet møbelsnedker, tøjbutik og senest frisørsalon.
Her er en enestående mulighed for at drive erhverv kombineret med privatbolig. Erhvervsdelen udgør 183 kvadratmeter og indeholder stort værksted med elport og troldtekt lofter, hvor duften af olie og benzin i blodet vil gå rent ind hos alle, som roder med biler.

Henover værkstedet ligger et kontor/værelse og stort lagerlokale, der i dag af ejer anvendes som disponibelt rum/gildesal med hjemmebygget bar. Ved siden af værkstedet ligger stort disponibelt rum og det tidligere solcenter med egen indgang – oplagt som teenageafdeling eller at leje ud som lejlighed.

Den tidligere frisørsalon er med to frisørpladser, vaskeplads og egen indgang. Her kan drives alle former for liberalt erhverv. Kan også indtænkes i privatboligen, idet salonen ligger op ad stuen, så man kunne vælte væggen og lave et stort køkken/alrum.

Med til villaen hører den skønneste haveoase med terrasse og som grænser ned til bybækken. Lukket og ugenert gårdhave, hvor man straks fornemmer den sydlanske stemning i flisebelægningen.

Dobbelt garage med elporte og dør. Endnu et skur, hvor cyklerne kan parkeres og alskens gode sager kan opbevares. Fælles indkørsel med naboen.

Stuehusets tag er fra marts 2024 og vinduer er delvist skiftede. Privatboligen er med flere forskudte plan, originale detaljer og to opgange til hver side af 1. sal. Mindre kælder med viktualierum, grundvandspumpe, oliefyr og tørretumbler. Perfekt tørreplads til vasketøjet. Baggang med vaskemaskine, mindre toilet og nedgang til kælder. Køkken med mindre spiseplads. Hyggelig stue. Et værelse i stueplan. 1. sal med repos, soveværelse, værelse og stort badeværelse med gulvvarme, bruseniche og dobbelt håndvaske.

Borris er en stor landsby med fælleskab, liv og udvikling. Adressen ligger tæt på børnehave, skole, SFO, Min Købmand, bus/togforbindelser og ikke mindst Skjern Å dalen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Storegade 12 , 6900 Skjern1.095.000 kr.7.300 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.348 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 150 ㎡Grund: 1502 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1910

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x