Beskrivelse
Charmerende byhus i Hasle med havudsigt
I bydes nu varmt velkommen til Storegade 82 i krydsfeltet mellem Hasles byliv og storslået natur. Flere steder fra det charmerende byhus er der nemlig havudsigt, hvad der i øvrigt også er fra det hyggelige udemiljø. Kom indenfor. I får fornøjelsen af 141 kvm bolig, der er sat flot i stand og nymalet, loftet i stueplanet er pudset og står flot. Der er således styr på de grundlæggende ting, inden I rykker ind og gør hjemmet til jeres eget. Når morgenens første kop kaffe er brygget, kan I nyde den med udsigt til vandet, hvis I sætter jer i den hyggelige stue. Vinduerne mod vest sørger samtidig for smukke lysindfald, som betyder, at aftensolens røde toner får lov at blande sig med indretningen. Fra stuen er der en nem tilgang til spisekøkkenet, som imponerer med sin megen plads til fælles madlavning og deslige.Resten af byhusets kvadratmeter fordeler sig over fire dejlige værelser, et badeværelse med brus samt et bryggers. Loftet var tidligere et pulterkammer, men det er nu sat pænt i stand med blandt andet et udskiftet gulv, så anvendelsesmulighederne er mange.Også fra haven er der udsyn til vandet, der på mange måder syner som et omskifteligt maleri, som øjet automatisk drages imod. Spis derfor endelig brunchen i udemiljøet, der også er leveringsdygtig i et saftigt figentræ, udsigtsbænk og redskabsskur.En beliggenhed som denne, der formår at forene by og natur, finder I ikke hver dag. Én ting er, at bo midt i henrivende Hasle nær skole, institution, indkøb og offentlig transport. En anden faktor er de få hundrede meter, som skiller jer fra vandet, mens Lystskoven og andre grønne åndehuller er prikken over iet….