Stranden 25, 6000 Kolding

6000 stranden 25 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

En smuk udsigt til Kolding Fjord

Stranden 25. Adressens ordlyd lover lige præcis, hvad man finder, når man ankommer hertil. Huset ligger i allerførste række, og grunden stopper først der, hvor vandet i Kolding Fjord begynder. Det giver en ugeneret udsigt til blå bølgeskvulp, havnen og strandhuse, alt sammen kombineres med en attraktiv og moderne villa, hvor et rent udtryk og en optimal planløsning er nogle af de væsentligste kvaliteter. Haven er naturligvis orienteret ud mod fjorden.Udsigten og nærområdetHvad end man står i stuen, på den hævede terrasse eller på fliserne ved vandkanten, så får man den fulde oplevelse af at være helt tæt på fjorden. Huset ligger højt hævet over vandspejlet, hvilket afføder et særegent perspektiv, ligesom det sikrer villaen mod eventuelle oversvømmelser ved selv de mest sjældent forekommende højvandsbegivenheder.Kvarteret er dog mere end blot den flotte udsigt. Der er ikke mange meter til den offentlige strand, skønt det tillige er muligt at bade direkte fra grunden, og på samme vis er der ikke ret langt til hverken grønne skove eller Kolding midtby, hvor man kan tage for sig af retterne med alt fra kulturliv til shopping og restauranter. Indrettet efter omgivelserneUdefra er det den hvide facade og det mørke tag, der hovedsageligt står for førstehåndsindtrykket. Garagen er velintegreret, og metalinddækningerne ved både denne og ved indgangspartiet passer godt til helhedsudtrykket, selvom det er tilføjelser, der er opført efter villaens opførelse i 1992.Inden døre er stuen og køkkenet placeret på overetagen, og med store vinduer mod vandet er landskaberne lige så meget en del af boligens indretning, som de pæne trægulve og køkkenets sorte marmorbordplader er det. Alrummet og dagligstuen ligger side om side, og i stuen er der desuden opstillet en brændeovn. Overetagen fuldendes af et toilet, og nedenunder finder man endnu en stue, soveværelse samt et værelse. Soveværelset har tilknyttet eget badeværelse, mens det andet badeværelse er tilknyttet værelse og stuen. Slutteligt råder man over et praktisk bryggers.Terrassen, altanen og havenFra stuen i stueplan er der udgang til en terrasse, der i kraft af glaspaneler kan omdannes til en egentlig udestue. Panelerne kan skydes til side uafhængigt af hinanden, så man kan skabe præcis de betingelser, der matcher vejret. Solforholdene er gode, og det samme er at sige om altanen, som er placeret i forbindelse med stuen på overetagen. Størstedelen af haven har man på vandsiden af huset. På skråningen er der stedsegrøn beplantning, og rundt langs hele huset er der fliseterrasse. Det samme er der i niveauet nedenfor, hvor man tillige har pæne græsarealer. For enden af grunden skyder en bro ud i fjorden. Det er her muligt at lægge til med en motorbåd op til 50 fod. Der etableres nyt gangareal på broen i foråret 2024.Sidst, men ikke mindst, skal det fremhæves, at der er fine parkeringsforhold på grunden. Til højre for garagen kan to biler parkeres, og i garagen er finessen med de automatiske glasskydedøre værd at lægge mærke til.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stranden 25 , 6000 Kolding12.500.000 kr.60.650 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.461 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 195 ㎡Grund: 786 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1992Sidste tilstandrapport er fra: 2024-03-15 check den her

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x