Strandhøjen 30, 3600 Frederikssund

3600 strandhojen 30 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

I første række til Roskilde Fjord

Udsigt i særklasse og en smagfuld renovering af en arkitektonisk klassiker er dele af højdepunkterne ved denne ejendom. 1960er-villaen præsenterer sig med en tidstypisk minimalisme og beskedenhed. Dette får imidlertid modspil af den høje kvalitet og designmæssige bevidsthed, som ligger til grund for renoveringen. En velafstemt have fuldender ejendommen, og endelig er det placeringen, som hæver hele niveauet. I den sydlige del af Frederikssund er der nærhed til naturen, lystbådehavnen og de praktiske faciliteter.Gennemførte løsninger i lyse rammerI 2022 og 2023 blev der lavet en gennemgribende renovering af villaen. Denne renovering forvandlede til dels hjemmet, men det er sket med en sans for husets oprindelige arkitektur. Man har med andre ord bevaret husets DNA, mens man stadig har forbedret og optimeret. I perioden er der skiftet undertag og efterisoleret, der er isat nye vinduer og døre samt lavet ventilationsanlæg med varmegenvinding og skiftet luft-til-vand-varmepumpe. Overalt nyder man godt af gulvvarme, og i husets opholdsrum pryder de store, italienske fliser.Den røde tråd underbygges af det gennemgående valg af Tvis-elementer i både køkkenet, bryggerset, badeværelset og på gæstetoilettet. Elementerne er sorte og bliver akkompagneret af en marmoreret bordplade samt lækre faciliteter såsom et vinkøleskab, en Quooker og en BORA-kogezone med integreret emfang. Køkken-alrummet har dobbeltdøre til terrassen og direkte forbindelse til stuen. I sidstnævnte er vinduespartierne orienteret mod fjorden. Der er udgang i samme retning, og derudover har stuen en delvist afskærmet krog med en pejseindsats.På det store badeværelse er den brede bruseniche afskærmet af glas og udført med en integreret regnbruser og linjeafløb. Yderligere har rummet et væghængt Ifö-toilet og det stilrene Tvis-modul – begge disse to elementer går igen på gæstetoilettet. Afslutningsvis byder hjemmet på tre værelser, der alle er orienteret perfekt for udsigten til fjorden.Et veludført ydre i harmoni med omgivelserneStarter man på forsiden af ejendommen, møder man en indkørsel, der leder til en carport, som har et anneks og et værksted i forlængelse. Bygningen er holdt i samme stil som huset, og tilsammen omkranser denne og villaen en herlig atriumgård, der forlænger sommersæsonen lidt i begge ender. Ejendommen har Hue-udendørsbelysning, og der er mulighed for at lade elbil.I baghaven har man dog den helt store oplevelse, for her ligger haven i første række til et grønt fællesareal, som ender dér, hvor fjorden starter. Terrassen bliver et perfekt spot med frit syn ud over vandet og med Gerlev Strandpark på modsatte side, bliver det hele rammet nydeligt ind. Udsigten forandrer sig i takt med vind og vejr samt tidspunktet på dagen, så man kan hele tiden blive draget af noget nyt. Det naturskønne præg fordrer også et rigt dyreliv.Ejendommen ligger på en lukket vej op til grundejerforeningens grønne areal, der giver et dejligt kig ud mod fjorden, ligesom det gør ruten til vandkanten ganske kort. Her kan man isætte kano eller paddleboards med generelt fine muligheder for vandsportsaktiviteter. Som medlem af det lokale brolaug har man også mulighed for at have en jolleplads tæt på huset. Kort mod nord ligger lystbådehavnene, og det er værd at bemærke, at Frederikssund har afsat penge til, at havnemiljøet skal opdateres med rekreative faciliteter og spisesteder. I nærheden er der ved at blive opført et havnebad.Det er samtidig en fordel med let adgang til de mere praktiske faciliteter, og her får man gåafstand til busforbindelser, daginstitution og idrætshallen. Man kan cykle til skole, indkøb og Frederikssund Station såvel som centrum af Frederikssund. Her er der adgang til butikker, spisesteder og kulturoplevelser.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandhøjen 30 , 3600 Frederikssund10.500.000 kr.59.932 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.374 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 165 ㎡Grund: 1172 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1967Sidste tilstandrapport er fra: 2024-03-06 check den her

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x