Beskrivelse
Velholdt villa med fire gode værelse på lukket vej nær lystbådehavnen og centrum
Nu kan I blive de nye ejere af Strandlystvej 8 i Frederikssund, der er opført af sælger selv. Her kan I glæde jer til en velholdt ejendom fra 1961 tæt på centrum og med en fantastisk beliggenhed tæt på Roskilde Fjord samt alle hverdagens bekvemmeligheder. Der er ingen tvivl om, at nærheden til vandet og Marbæk Lystbådehavn er én af de store forcer ved beliggenheden, hvor der især om sommeren emmer af liv og glade dage. I kommer nemt ind til centrum, hvor I finder S-togsstation samt Nordsjællands største shopping center – Sillebroen Shopping – der byder på spændende butikker, lækre spisesteder og aktiviteter for voksne såvel som børn.Indenfor udstråler hjemmet en hyggelig atmosfære med originale detaljer som flotte, indbyggede skabe ligesom I finder parketgulve under gulvtæpperne. I må forvente en opdatering af boligen såfremt I ønsker et moderne udtryk. I bydes velkommen i en ejendom med en god planløsning, hvor I får 125 kvm at indrette jer på. Det praktiske bryggers med plads til vaskefaciliteter mm. giver direkte adgang til køkkenet, der fremstår i retro-stil med ovenlysvindue – her kan I nemt ændre udtrykket ved blot at skifte fronter og lidt maling ligesom I her finder en god spiseplads for enden af køkkenet ved vinduet. Entréen giver adgang til to af de i alt fire, fine værelser villaen byder på. Her finder I også hjemmets badeværelse. Fra mellemgangen og stuen får I adgang til de to sidste værelser. Stuen er lys og her er god plads til at indrette jer med både spisebordsarrangement såvel som et sofaarrangement. De store vinduespartier med udgang til den sydvendte terrasse, lader herlige lysindfald fylde rummet. Ude kan I sidde ganske ugeneret og i skygge og nyde grillmiddagen under den delvis dækket terrasse eller nyde solen under åben himmel. Haven med den nemme beplantning kan blive jeres egen oase tæt på centrum, der emmer af hygge ved blot at tilføje urtekrukker og andet godt….