Strandparken 19, 5642 Millinge

 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

UNIK VILLA MED UDSIGT TIL DET SYDFYNSKE ØHAV

Drømmer I om en have, der strækker sig vildtvoksende og summende af biernes travle liv? Og en udsigt, der er evigt foranderlig, hvor I, som I løfter blikket, kan se fugleflugten og spejlinger i den blanke overflade, der af og til brydes af vandsportsentusiaster og sejlbåde?Lad os vise jer Strandparken 19 Faldsled på Fyn, en vidunderlig plet på landkortet med et grundareal på 3.621 kvadratmeter. De løber lige ned til Helnæs Bugt, og I kan anlægge egen badebro, hvis I ikke har nok i den fælles bro, som er placeret kort fra havelågen. Velkommen til. Som haven står nu, er det tale om alt andet end vild med vilje. Den grønne, sirlige græsplæne kæmper om opmærksomheden med årstidens smukke farvepalet, der ses i både velvoksne frugttræer, fint anlagte bede og fyldige buske, der udgør et levende hegn. Men hvis I nu drømmer om netop biodiversitet, markblomster og fuglefløjt for alle pengene, så er frit slag til at omlægge hele herligheden til en naturgrund, som giver jer endnu mere at iagttage fra boligen.Netop udsigten fra hjemmet er nok trumfen over dem alle. Og særligt i vinterhalvåret er det spektakulært at sætte sig til bords over aftensmaden, da solnedgangen opleves lige udenfor vinduerne, hvor I sekund for sekund kan se den varme kugle synke i det stille, blå dyb.En sådan udsigt er næsten al den krydderi, et måltid behøver, men det skorter nu heller ikke på plads til hverken kogebøger, krydderihylde eller kokke i det fine HTH-køkken, som ligger dør om dør med bryggerset, hvor elementerne går igen for en rød tråd i indretningen. Samme ensartethed er opnået med et gennemgående trægulv, som opleves særlig tydeligt i opholdsrummene med køkken-alrum og stue i forening via en dekorativ hvælving. To værelser og et badeværelse med gulvvarme fuldender stueetagen, hvor I også bør bemærke den store entré, der giver mulighed for flere formidable garderobeløsninger. Dertil hører også en kælder med endnu et badeværelse og to disponible rum, hvilket giver et væld af indretningsmuligheder for en moderne børnefamilie, som har nok af udstyr til fritidslivet. Det kan endvidere tilføjes, at der er solcelleanlæg på ejendommen samt el-oplader til el-bil…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandparken 19 , 5642 Millinge6.250.000 kr.34.294 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.098 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 156 ㎡Grund: 3621 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1971Sidste tilstandrapport er fra: 2023-04-28 check den her

Strandparken 19, 5642 Millinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Arkitekttegnet villa i første række til Det Sydfynske Øhav – også velegnet som luksussommerhus

Åbent hus med tilmeldingskrav 6/5 – klik på billede –

I skulle virkelig unde jer selv den oplevelse, som det er at komme ud at se denne pragtfuldt anlagte villa, hvis I går og overvejer at slå jer ned et sted med udsigt til vandet. Huset ligger ca. 6 meter over havets overflade. Det bliver næppe bedre end her i Strandparken i Faldsled, hvor I kan nyde nærheden til Det Sydfynske Øhav i fulde drag. Udsigten er fantastisk fra begge værelser, køkkenalrummet og stuen, selv fra skuret og de otte vinduer i kælderen er udsigten det store hit. Oplevelsen er den samme, måske med en ekstra intensitet, fra den nye overdækkede terrasse, fra terrassen under åben himmel og fra den velanlagte have.

Den kuperede grund strækker sig hele vejen ned til vandkanten og endda et stykke ud i vandet, hvor I kan bade, dykke og sejle ud med en jolle. I sæsonen er der også mulighed for at benytte badebro. Haven er tegnet af en havearkitekt for at etablere et perfekt samspil mellem bolig og beliggenhed. De to store og gamle fyrretræer har naturligvis fået lov at blive stående, da de udgør en mageløs silhuet til især udsigten med solnedgange og måneskin. Også selve haven er af høj herlighedsværdi med blandt andet flere slags æbletræer, blommetræer og generøse solbærbuske, der sikrer jer snesevis af dunke med lækker saft.

På forsiden af huset er der dobbelt carport og et imødekommende frontparti, som det dog mest er jer selv og jeres gæster, der får gavn af, for ejendommen ligger for enden af en lukket vej, hvor ro spiller førsteviolin. Og så er huset udstyret med solcelleanlæg med batteri, varmepumpe og el-bil lader fra 2022….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandparken 19 , 5642 Millinge6.195.000 kr.33.992 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.051 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: CStørrelse: 156 ㎡Grund: 3621 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1971