Beskrivelse
Rækkehus i 2 plan med vandudsigt, og store terrasser
Velkommen til et moderne og særdeles velindrettet rækkehus med ejerlejlighedsstatus, hvor beliggenhed, udsigt og boligkvalitet går op i en højere enhed. Her får I en bolig i to plan med flotte lysindfald, flere uderum og en skøn udsigt til vandet samt kig til broen.Boligens overetage udgør hjemmets naturlige samlingspunkt med et imponerende køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Det stilrene køkken er fra Multiform og fremstår med eksklusive materialevalg samt kvalitetsprodukter fra Miele, herunder indbygget kaffemaskine. De store vinduespartier trækker udsigten helt ind i boligen og skaber en fantastisk atmosfære året rundt.Fra alrummet er der udgang til både altan og terrasse, så I altid kan finde den perfekte plads i solen eller nyde udsigten over vandet. Kombinationen af de mange udgange og de omkringliggende terrasser giver en sjælden følelse af frihed og nærhed til omgivelserne. På etagen finder I desuden et dejligt soveværelse med walk-in-closet og tilhørende badeværelse. Herfra er der direkte adgang til den store terrasse, hvor privatliv, ro og ugenerede omgivelser er i fokus.Underetagen er indrettet med fokus på fleksibilitet og funktionalitet. Den rummelige entré fordeler boligens øvrige rum og giver adgang til både bryggers og badeværelse. Herudover finder I et stort disponibelt rum, som kan anvendes præcis efter behov – hvad enten drømmen er et hjemmekontor, fitnessrum, hobbyrum, vinkælder eller ekstra opbevaring. Mulighederne er mange.Etagen rummer desuden et stort og lyst værelse med et imponerende vinduesparti, som sikrer et behageligt lysindfald og skaber en rar atmosfære. Rummet egner sig perfekt som værelse til familiens medlemmer, gæsteafdeling eller som endnu et kontor, hvis behovet er der.Udendørs fortsætter de gode oplevelser. Fra stueplan er der adgang til carport og en trappe op til den store terrasse, der smyger sig omkring boligen. Her er der rig mulighed for at indrette hyggelige opholdszoner med læ, sol og udsigt – alt efter dagens ønsker.Uanset om I søger privatliv, solrige stunder, hav-kig eller hyggeligt naboskab, finder I det her. En bolig med en sjælden kombination af komfort, kvalitet og en attraktiv beliggenhed tæt på vandet


