Strandvænget 13, 8240 Risskov

8240 strandvaenget 13 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Smukt strandvejschâteau i vandkanten af Risskov

Gennemførte detaljer og helt ugeneret i første række til bugten.Optimale rammer på en optimal beliggenhed. Er det for meget at forlange? Ikke her for enden af ikoniske Strandvænget i Risskov, hvor dette lige så ikoniske lille “château” ligger med have til vandkanten og en evigt imponerende udsigt. Den historiske ejendom fra 1916 er gennemrenoveret med stor respekt for det oprindelige franske udtryk, den iboende atmosfære og den kvalitet, som hører hjemme her. Detaljerigdommen er lige så stor som den værdi, det giver at bo ganske ugeneret i første række. I fred og ro, i en verden for sig, og stadig tæt på det hele.RISSKOV – Der har altid været noget helt særligt over området lige nord for Aarhus og Riis Skov. Den særegne atmosfære og ikke mindst udsigten over Aarhus Bugtens vand til Mols bakkede landskab på den modsatte kyst fik byens velhavere til at opføre store sommerresidenser her langs kysten, hvor du stadig finder flere af de oprindelige boliger side om side med mere moderne arkitektur.Med tiden er Aarhus og Risskov vokset større og tættere, og den attraktive bydel kan ikke længere betegnes som på landet. I stedet er man i Risskov selvforsynende i de mange specialbutikker og andre indkøbsmuligheder langs Nordre Strandvej, ligesom her er gode skoler og andre institutioner. Når Midtbyens liv alligevel kalder, kan du cykle derind på ca. et kvarter. Letbanen kan ligeledes føre dig ind og ud af centrum så let som ingenting. Når du drejer væk fra Nordre Strandvej og ind i det eksklusive kvarter, bliver vejene smallere, samtidig med at den hyggelige stemning fortætter sig. Nærheden til vandet er naturligvis det helt store trækplaster, og det har gjort Strandvænget til en af de mest eftertragtede veje, fordi den ender blindt i strandkanten. Adgangen til stranden her er privat og bliver kun brugt af dine naboer. Naboskabet er ligeledes i særklasse med vejfester og andre sociale arrangementer, der også blot kan bestå af små spontane sammenkomster på terrasserne helt tæt på vandet.Franske fornemmelserFor enden af vejen åbner portene ind til ejendommen, hvor en chausséstensbelagt gårdsplads skaber en elegant velkomst. Her troner den store, hvide villa fra 1916 med sit karakteristiske runde tårn med flot skifertag. Tårnet, der er fredet, fortæller om den statelige ejendoms historie. Den er efter sigende opført med inspiration fra et fransk château af en aarhusiansk rigmand, der lod bygge tre boliger på stribe i Strandvænget til sine døtre. De to øvrige efter hhv. klassisk engelsk og italiensk forbillede.I gårdspladsen ligger også en opvarmet dobbeltgarage fra 2008, ligesom du har et charmerende orangeri. Stengulvet i orangeriet er lagt i sildebensmønster, og gulvvarmen betyder, at du kan få glæde af det hyggelige uderum på alle tider af året. I sommermånederne kan du åbne dørene ud til gårdspladsen, hvor du med blomsterkrukker og loungemøbler kan danne en fransk gårdhave med eftermiddags- og aftensol og læ.De øvrige terrasser vender mod sydøst, og her har du udsigt ud over vandet, hvor du bl.a. kan se solen stå op ude i horisonten og høre lyden af bølgerne, der slår ind over stranden. På fliseterrassen inde ved huset er du ganske ugeneret, selv om du bor i første række. Og helt ude i strandkanten har du et hævet soldæk, hvor udsigten folder sig endnu mere ud – fra Skødshoved over bugtens vand til den himmelstræbende skyline på Aarhus Ø, der om aftenen lyser om kap med stjernehimmelen.Indbygget æstetik og atmosfæreDu kan tydeligt se, at der er passet godt på de historiske rammer gennem tiden – inde som ude. De velbevarede detaljer, som du bl.a. ser flere steder i form af den ornamentale stukkatur og anden håndværksmæssig æstetik, er suppleret med nyere speciallavede løsninger, der på gennemført vis matcher stilen og bidrager til stedets særlige atmosfære. Det ser du eksempelvis på badeværelserne, hvor de dekorative terrazzogulve med gulvvarme og det velvalgte inventar kan få dig til at tro, at det altid har været sådan. Det er dog resultatet af en større renovering for ca. 10 år siden, hvor sildebensparkettet, som også har gulvvarme, ligeledes blev lagt.Det snedkerlavede køkken er af ældre dato, men af høj kvalitet og stadig yderst velfungerende -ikke mindst efter tilføjelsen af hvidevarer fra Gaggenau. En dør åbner til det buede rum under vindeltrappen, hvor du kan have viktualierum eller gemme større køkkenmaskiner af vejen. Du har også flere udgange til gårdspladsen, hvilket skaber helt særlige muligheder for sommerlige fester med mange gæster. I forlængelse af køkkenet ligger desuden et praktisk bryggers, mens resten af etagen udgøres af hall, badeværelse og de tre skønne stuer en suite som har store vinduer mod vandet. Også her har du specialbygget inventar som fx den store bogreol.På vej op ad trappen i tårnet kan man ikke undgå at blive imponeret over håndværket i de buede vinduer og dørkarme samt stukken øverst oppe. Førstesalen rummer tre gode værelser, to badeværelser og en stor walk-in – ligeledes med specialbyggede garderobeskabe, der supplerer de indbyggede skabe, som rundt omkring udnytter alle kvadratmeter optimalt. Her er desuden udgang til en stor terrasse med markise og udsigt til både byen og bølgerne. Også tagetagen er veludnyttet, så de gamle pigekamre i dag udgør nogle yderst anvendelige rum.Her er en sjælden mulighed for at flytte ind på eftertragtede Strandvænget. Tilmed i et smukt château i første række til vandet. En af byens smukkeste ejendomme på en af de bedste beliggenheder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandvænget 13 , 8240 Risskov42.000.000 kr.150.457 kr/㎡Ejer Udgifter: 15.582 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 272 ㎡Grund: 1000 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1916Sidste tilstandrapport er fra: 2017-02-02 check den her

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x