Syrenvej 4, 8240 Risskov

8240 syrenvej 4 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Detaljerig villa med sjæl og historie i hjertet af Risskov

Gennemrenoverede og rummelige rammer tæt ved stranden.Der opstår en helt særlig stemning i et hjem med historie. Ikke mindst når rammerne er gennemrenoveret og opdateret med stor respekt for det oprindelige – med fokus på funktionalitet, kvalitet og æstetik. Det er tilfældet her på Syrenvej 4 i Risskovs eftertragtede Strandvænget-kvarter. Du har ikke langt til stranden og en dukkert i bugtens klare vand, ligesom du lokalt i Risskov finder alt det, du og din familie har brug for – til hverdag og fest og alt det indimellem. RISSKOV – Med villaveje, der ender i strandkanten, er det nemt at forstå tiltrækningskraften ved Risskov. og den skønne sandstrand. Begynd dagen med en forfriskende dukkert eller en løbetur på stranden. Du har heller ikke langt til byen og alle Nordre Strandvejs mange tilbud i form af gode specialbutikker, hyggelige caféer og fortrinlige spisesteder. Du finder også andre indkøbsmuligheder samt skoler, institutioner og idrætstilbud inden for en kort radius. Strandvænget er som en hyggelig enklave i Risskov, hvor flere af de imponerende villaer blev opført som sommerresidenser på store grunde til byens velhavere. Den hyggelige stemning og mondæne fornemmelse er intakt den dag i dag. Det mærker du hurtigt, når du drejer væk fra den travle vej og ind på de små, lukkede villaveje, hvor beboerne kender hinanden og har et særligt fællesskab med vejfester, sankthansbål på stranden og andre hyggelige traditioner. Syrenerne, der vokser langs vejen, skaber et smukt sceneri, når de springer ud og blomstrer i flotte farver. Karakteristisk, klassisk arkitekturVillaen på Syrenvej 4 blev opført i 1913 til den daværende chefredaktør på Aarhus Stiftstidende, der ferierede her sammen med sin familie. Det er den anerkendte arkitekt Axel Høeg-Hansen, der har tegnet ejendommen. Du ser stadig mange af hans karakteristiske stilgreb, som du måske genkender fra nogle af hans andre kendte bygninger i byen – såsom Aarhus Stadion, Regina-bygningen samt Aarhus Amtssygehus. Det er blandt andet de buede riller, som går igen i træ- og murværk, de smukke stukrosetter i stuerne og andre håndværksmæssige detaljer. Mere end 100 år efter står boligen stadig smukt, hvilket kan tilskrives såvel kvaliteten af byggeriet og materialerne som den omhu og passion, der er lagt i renoveringen og opdateringen af rammerne, som er foretaget i 2018-19. Det er tydeligt at se, at intet er overladt til tilfældighederne, når der er håndplukket unikke produkter og skabt smukke specialløsninger. Tag blot de restaurerede porcelænskontakter på væggene i stueetagen, der er forbundet med de helt nye elinstallationer. Eller den originale dobbelte hoveddør, der fører ind til den højloftede hall, som giver en statelig velkomst.Inviterer til samværI forbindelse med renoveringen er der skabt endnu bedre sammenhæng mellem de tre hyggelige stuer en suite. Lyset strømmer ind gennem de høje vinduer og døre, som leder ud til skønne, solrige terrasser i den lukkede have, der viderefører de tanker og idéer, som den oprindelige havearkitekt har skitseret. Her sørger blandt andet blåregn, akacietræer og stedsegrønt for, at det prægtige uderum byder på farver hele året rundt. Er det ikke terrassevejr, kan du trække ind i det vidunderlige orangeri, der er tegnet af arkitekt Helge Tindal efter fransk forbillede og specialbygget med snedkerlavede vinduer og varme under det originale murstensgulv.Inde som ude inviterer rammerne til samvær, og der er god plads til at samle familie og venner til hyggelige sammenkomster og festmåltider. Du har hele to veludstyrede og velfungerende køkkener at fremtrylle maden i. Det primære køkken, der ligger i åben forbindelse med stuerne, er fra Unoform med bordplader i hhv. syret moseeg og afrikansk Marron Emperador-marmor og elegant messingarmatur med Quooker, som sælger har fundet i London. Hvidevarerne er fra Gaggenau og Miele, og det klassiske landlige gaskomfur fra ILVE med en praktisk stegeplade får den indre masterchef frem i dig. Det ekstra køkken ligger i den tilstødende nyere tilbygning, hvor du blandt andet nyder godt af en ekstrabred ovn til de helt store stege samt vinkøleskab fra Liebherr.Tilbygningen rummer desuden vaskerum med stenbordplader samt de nyeste Miele-modeller, et lækkert badeværelse med inventar fra Kvänum samt en specialbygget vinreol i mahogni med plads til 528 flasker. Tilbygningen kan alternativt anvendes til forældreafdeling, teenagerdomæne eller au pair-bolig.Skønne rum på første salDer er ikke længere meget kammer over det tidligere pigekammer i stueplanet. Med tilføjelsen af endnu et vindue har værelset fungeret som et skønt hjemmekontor i en årrække, men kan naturligvis også supplere værelsesafdelingen på første sal. Heroppe har du tre gode værelser, hvoraf to er store nok til at kunne opdeles efter behov. På førstesalen har du det oprindelige pommerske fyrretræsgulv under fødderne, og på reposen giver de indbyggede skabe ekstra opbevaringsplads. Bag den originale badeværelsesdør gemmer sig et helt nyt, stilfuldt badeværelse – ligeledes med inventar fra Kvänum og mosaiktravertin i sildebensmønster på gulvet.Dobbelt garage og udebruserEfter en morgenfrisk tur i bølgen blå har du under 200 meter hjem til matriklen, hvor du i den dobbelte garage fra 2018 har en indbygget udvendig bruseniche. Her kan du skylle saltvandet og det hvide strandsand af, inden du sætter dig og nyder morgenkaffen. Inde i garagen har du også masser af god opbevarings- og skabsplads. Med to biler parkeret bag den elektriske port er der fortsat plads til adskillige biler i dine indkørsler.Flyt ind i den velholdte og stilfuldt opdaterede villa som den blot fjerde ejer. Her bor du i historiske rammer, der emmer af sjæl og atmosfære, og som inviterer til samvær. Arkitekturen og indretningen gør det ekstra nemt at nyde livet her tæt på strand og vand….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Syrenvej 4 , 8240 Risskov16.995.000 kr.88.608 kr/㎡Ejer Udgifter: 8.022 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 193 ㎡Grund: 921 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1913Sidste tilstandrapport er fra: 2023-01-23 check den her

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x