Beskrivelse
Indbydende villa med skøn atmosfære
Velkommen til denne indbydende og gennemrenoverede villa i Humlum. Her finder I et godt og velfungerende landsbysamfund med masser af foreningsliv, som nyder stor opbakning blandt byens borgere. Derudover er der købmand og skole med tilhørende pasningsordninger. Derudover er der få min. kørsel til Struer, hvor I kan på shopping i gågaden eller blot gå en tur langs den skønne havnefront og nyde udsigten over vandet. Så drømmer I om et indflytningsklart hus i rolige omgivelser og med masser af muligheder for at blive en del af byens liv, så er huset her absolut et godt bud.\n\nHuset fremstår over alt velholdt og flot renoveret. Planløsningen er ideel for børnefamilien eller parret med brug for ekstra værelser til overnattende gæster. Der er i alt 4 værelser fordelt i 2 afdelinger. Til hver afdeling er der flot badeværelse med gulvvarme, ligesom der også er gulvvarme i både bryggers og det flotte HTH køkken. Køkkenet ligger i direkte forbindelse til lys stue med udgang til sydvendt terrasse.\nDer er lagt flot sildebensvinyl i huset og lofterne er troldtekt med indbyggede spots. Loftet er derfor også med til at give en god akustik, som gør det behageligt at være i opholdsrummene, selv når der er mange.Det kan også nævnes at loftet er efterisoleret med 200 mm, så der nu i alt er 300 mm.\n\nDer er fin have som indbyder til leg og aktiviteter for store og små. Dette bl.a. på den tilhørende grund, som medfølger i handlen. Grunden på Thagårdsvej 6 er godt 1.000 kvm. Der er ligeledes et stort godt værksted, som giver jer mulighed for opbevaring eller for plads til diverse hobbyer.\n\nEt hus som skal ses og opleves!\n


