Beskrivelse
Velholdt 3-værelses med direkte adgang til gårdhave
Denne flotte 3-værelses lejlighed i terræn fremstår i rigtig fin stand og byder på en attraktiv planløsning med direkte udgang til en hyggelig gårdhave.Man træder ind i en indbydende entré med god plads til opbevaring. Allerede herfra får man et flot overblik over boligen, som opleves både lys og rummelig. Fra entréen er der adgang til lejlighedens øvrige rum, og man ledes naturligt videre ind i boligens køkken-alrum.Køkkenet fremstår pænt og funktionelt, og der er skabt en fin opdeling mellem køkken-alrum og stue, hvilket giver en god og harmonisk fordeling af rummene. Stuen har en behagelig størrelse og indbyder til både afslapning og samvær.Soveværelset er ligeledes rummeligt og velindrettet. Fra både stuen, køkken-alrummet og soveværelset er der direkte udgang til den fælles gårdhave, som skaber en skøn sammenhæng mellem inde- og udeliv.Boligen har et flot lysindfald, som bidrager til et lyst og indbydende udtryk. Derudover rummer lejligheden et disponibelt værelse, som oplagt kan anvendes som børneværelse, kontor eller efter behov.Lejligheden er beliggende i det attraktive Øgaderne – et af byens mest eftertragtede kvarterer. Området er kendt for sine smukke, klassiske ejendomme og hyggelige gadeforløb. Her bor du centralt med kort afstand til midtbyen, indkøbsmuligheder, caféer og offentlig transport. Samtidig er der grønne områder og rolige omgivelser lige i nærheden. Derudover er der generelt gode muligheder for gadeparkering i området.


