Toftebæksvej 51, 2800 Kongens Lyngby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot renoveret Byhus i Lyngby C – med god planløsning, stilrent design og solrig have

Byhuse i Lyngby er sjældne, og hvis ønsket er at forene bylivet med stilrent design, en moderne planløsning og solrig have – ja, så er Toftebæksvej 51 nok den eneste ene på boligmarkedet. På Toftebæksvej 51 bor man på kanten af Bondebyens idyl. Med en baghave, der støder op til Bondebyen, og med kig fra førstesalen ud over den historiske bydels stråtækte ejendomme. Man bor med gåafstand til Lyngbys skoler, byens mange idrætstilbud og til Sorgenfri Slotspark med stier langs Mølleåen og til Lyngby Sø. I et ægte byhus bor man selvfølgelig også tæt på urbane tilbud, som her er Lyngby Hovedgades butikker, spisesteder og fortovscafeer, der ligger 800 meter fra Toftebæksvej 51, ligesom der er nem adgang til Magasin, Lyngby Storcenter og såvel lokaltog som S-tog mod København.Byhuset er et halvt dobbelthus, opført i 1928 og renoveret i et byggeprojekt, der blev afsluttet efterår 2021. Bortset fra tag og ydermure er så godt som alt skiftet og erstattet med kvalitetsmaterialer. Eksemplerne er talrige, vi nævner her et lille udvalg: Massive egetræsgulve i sildebensmønster. Terrazzofliser i entré og på toilet. Køkken med fem millimeter tyk stålbordplade og elementer fra Reform. Undervejs er der tillige isoleret efter alle kunstens regler og etableret gulvvarme i hele stueetagen (samt i toilettet). Ny er også rumdelingen. Tre selvstændige rum er konverteret til køkken, alrum og stue – nu forenet i et åbent flow, der favner det sociale samvær med god plads, stilrent design og gennemstrømmende lys. På etagen suppleres opholdsmiljøet af et badeværelse, mens første sal er indrettet med toilet og fire værelser. Hertil kommer kælderen, der efter et løft med blandt andet pudsede vægge, højvandslukke og ventilation er trimmet til funktionelle opgaver som vaskerum og opbevaring. Alt i alt en god planløsning, der får byhuset til at virke noget større end, hvad de 121 kvadratmeter plus 30 kvadratmeter kælder kunne antyde.I køkken og alrum lukker to dobbeltdøre fuldt op til terrassen og haven, der er vestvendt, omkranset af høj bøgehæk og lukket. Med enkel beplantning er haven af den slags, hvor det er svært at komme bagud, når det gælder grønne pligter. Samtidig er der plads nok til legeredskaber og børneleg, som man kan følge med i, mens der er gang i madlavningen eller, når der slappes af på den velafskærmede terrasse midt i Lyngby.PS: Byhuset er tilmeldt fjernvarme med forventet tilkobling i 2024.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Toftebæksvej 51 , 2800 Kongens Lyngby7.295.000 kr.54.481 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.485 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 121 ㎡Grund: 351 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1928Sidste tilstandrapport er fra: 2023-11-10 check den her