Tommelisevej 7B, 2730 Herlev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Eftertragtet rækkehus i Eventyrkvarteret med central beliggenhed

Når man ønsker noget så inderligt, at man er villig til at gøre alt for det, går det i de fleste tilfælde også i opfyldelse. Det samme gør sig gældende i fortællingen om Tommelise, der startede som et lille bygkorn, blev til en nydelig blomst og pludselig forvandlede sig til en lille pige – og det er nok heller ikke uden grund, at denne lille, blinde villavej er opkaldt efter selvsamme eventyr. I kan godt begynde at finde blæk og fjer frem, når I starter familiens fremtidige fortælling på Tommelisevej 7B. Eventyret får lov til at udspille sig i et velindrettet rækkehus med ingen spildte kvadratmeter og nyere vedligeholdelsesfrie vinduer og døre fra 2016. Hvad end I er den lille nye familie eller det unge par med eller uden ønsket om at stifte familie, vil dette rækkehus fra 1981 bestemt være det rigtige for jer. Allerede nu kan I godt begynde at glæde jer til rækkehusets samlede råderum over 90 kvadratmeter, hvor fortællingens anslag tager afsæt i entréen, og herefter præsenteres I for tre regulære værelser – det er desuden oplagt at indrette med børneværelser ved de to tilstødende rum således, at familiens mindste kan sove sødt side om side. Fra entréen kan I tilgå badeværelset, der ligger på venstre hånd, og her vil de sandfarvede klinker på gulv og i den separate bruseniche drage tankerne mod nye eventyr. Alle praktikaliteterne er at finde i det funktionelle bryggers med vaske-/tørrefaciliteter samt i det moderne elementskøkken, hvor opvaskemaskinen forsøder den travle hverdag. Familien får plads til fordybelse og samvær i den store opholdsstue med plads til spisebord og sofaarrangement. Point of no return mærkes for alvor, idet I bevæger jer udenfor – udearealerne er slet ikke til at stå for. Her får I en lille hyggelig og ikke mindst overskuelig sydvendt have med nedgravet trampolin, terrassemiljø med plads til havemøbler og højbede.I har nok allerede gættet det, men klimaks nås med denne utrolig centrale beliggenhed, der medfølger i købet. Nærmiljøet er børnevenligt med 500 meter til Herlev Byskole Elverhøj samt 550 meter til Børneinstitutionen Solstrålen og 750 meter til Kagsmosen. Når klokken slår fyraften eller kalenderen siger weekend, er det oplagt at sætte kurs mod Big Shopping Center, som ligger 650 meter fra adressen, og selvom I kan nå det meste med et par raske ben, er der også gode offentlig transportmuligheder i nærheden; der er forskellige busforbindelser, såsom 5C ind mod Indre By eller 750 meter til Herlev Station med S-tog. Områdets egen fortælling er langt fra slut endnu med kommende letbane i 2024/25, Herlev Bymidte under renovering og fortryllende Elverparken, som bliver jeres foretrukne uderum. Hvorfor skal du købe denne bolig? Fordi planløsningen er genial, og beliggenheden er central….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tommelisevej 7B , 2730 Herlev3.395.000 kr.37.722 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.584 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 90 ㎡Grund: 720 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1981