Torvegade 29, 5690 Tommerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Tommerup må siges at være kommet på landkortet efter Sara Blædel og Mads Nordbos nervepirrende krimiroman “Opløst” udkom i 2021, men bare rolig, denne bolig er altså hverken uhyggelig eller nervepirrende. Faktisk får du her det stik modsatte – et lyst hjem i trygge omgivelser, der står klar til at huse jeres familie. Tilmed på en god central placering i Tommerup Stationsby.Huset er den ene halvdel af et dobbelthus og rummer 138 m2. Boligen tilbyder et lyst og funktionelt køkken med en lille spiseplads. Ønsker I en større spiseplads, kan I evt. undersøge muligheden for at åbne op ind til stuen, for at lave en mere moderne løsning hvor køkken, spisestue og stue forenes. Stuen er stor og har flotte vinduespartier, der giver et fantastisk lysindfald i rummet samt en dør med udgang til haven. Tilmed rummer huset en entre, hvorfra der er adgang til et pænt, tidløst badeværelse med klinker i varme toner og hvidt møblement. Ydermere rummer huset to gode soveværelser, hvoraf det ene har indbyggede skabe. Hvis I synes, at der mangler et ekstra værelse, kan det evt. undersøges om der kan etableres ét i hjørnet af den store stue. Huset fuldendes af et bryggers med vaskefaciliteter og knager til overtøj mm. Det er ikke kun indvendigt, at huset står flot, udenpå fremstår huset også yderst velholdt i røde mursten. Huset har en dejlig have med blomsterbede, græsplæne og et drivhus samt en sydvendt fliseterrasse, hvor I også kan slå jer ned og nyde solen – og hvis vejret ikke er til det, kan I sætte jer under den overdækkede terrasse. Foruden terrassen er der også en stor carport og et redskabsskur, der kan bruges som værksted, viktualierum eller lignende. Området tilbyder en masse aktiviteter for både unge og ældre. I er i gåafstand fra institutioner, indkøbsmuligheder samt et dejligt naturområde ved Høgsholt skov. Tilmed er I tæt på et aktivt nærmiljø med sportsfaciliteter i Fyrtårn Tommerup, som tilbyder alt fra aqua fitness til badminton. Desuden ligger Tommerup Station blot 700 meter fra adressen, hvor I kan tage regionaltoget til Odense Station på 10 minutter. Lyder det som noget for jer? Bestil en fremvisning hos Estate Flemming Thomsen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Torvegade 29 , 5690 Tommerup1.285.000 kr.12.123 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.400 kr/mdrRækkehusEnergimærke: BStørrelse: 106 ㎡Grund: 880 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1979