Beskrivelse
Totalrenoveret herskabsbolig på top beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/6 – klik på billede –
Moderne komfort går hånd i hånd med herskabelig charme i dette halve dobbelthus i Hillerød Vest, som vi nu har fornøjelsen at udbyde til salg. Huset er blevet totalrenoveret inden for de sidste to år og fremstår lyst og indbydende med en særdeles funktionel planløsning. I boligens stueplan er der et dejligt sammenhængende opholdsmiljø med køkken, alrum og stue samt et stort værelse, og på førstesalen er der yderligere 2 værelser og et multirum/evt ekstra værelse. I tillæg til de 135 m2 bolig får I et skønt anneks med loft til kip, hems, tekøkken og badeværelse – perfekt til familiens teenager eller som gæsteafdeling. I kan nyde solen og den friske luft på de store terrasser og i den frodige have med god randbeplantning og store skyggefulde træer.
Villaen daterer sig tilbage til 1908, og den hvidpudsede facade sætter sammen med det røde tegltag og dannebrogsvinduerne et særdeles præsentabelt førstehåndsudtryk. Her får I en bolig med stil og atmosfære, og indenfor er der mange fine detaljer. Bemærk blandt andet de høje træpaneler og den tosidede pejs, der luner og hygger på de kølige dage. Der er gæstetoilet i stueplan og badeværelse på førstesalen, hvorfra der også er fin udsigt over omgivelserne.
Huset ligger på en fredelig vej i Ullerød, og der er bare 200 meter ned til Brugsen. Et godt stisystem fører til skole, daginstitution og sportsanlæg, og I kommer også let til Slotssøen og Hillerød centrum, som kan nås på en kort cykeltur.
Er I blevet nysgerrige efter at høre mere? Ring til EDC og bestil en fremvisning….