Beskrivelse
Går du og drømmer om et rummeligt hus med plads til hele familien, og en have der byder op til de hyggeligste sommerdage? Så skal du læse videre her:
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/6 – klik på billede –
Beliggende på en hyggelig og børnevenlig vej i det sydlige Valby finder du dette skønne hus. Fra adressen er der kort afstand til daginstitutioner, indkøb, legepladser samt Valby Idrætspark med fodboldbaner og svømmehal m.m. Området ligger op ad Vigerslevparken og Københavns største park, Valbyparken, der ud over store grønne græsarealer bl.a. også rummer en stor naturlegeplads og en nyåbnet strand. Der er under 7 km til Rådhuspladsen, og byen kan hurtigt nås på cykel eller med bus 1A. I 2024 åbner en ny metrostation på den nærliggende Ny Ellebjerg station, som kommer til at udgøre et nyt knudepunkt for den offentlige transport i hovedstadsområdet.
Det stemningsfulde hus er i en usædvanlig størrelse og har en helt perfekt planløsning, som kan rumme selv den helt store familie. Huset er i flere niveauer som er med til at skabe charme og karakter.
Når du træder ind i husets entre, vil du allerede fra første møde få indtrykket af lys og åbenhed. Entreen rummer plads til familiens sko- og overtøj. Herfra føres du videre til husets skønneste rum, nemlig stuen – her går man ikke på kompromis med pladsen. Stuen byder på ovenlysvindue og store vinduespartier, som giver rig mulighed for det naturlige lys til at vælte ind i rummet. Fra stuen har du dobbeltdøre ud til nok kvarterets mest hyggelige have. Villaens køkken har ligeledes en usædvanlig størrelse, som skaber de bedste rammer for at hele familien kan deltage i madlavningen. Tager du få trin ned fra køkkenet møder du en fordelingsgang, som leder dig videre til husets to rummelige soveværelser, et kontor/ekstraværelse med hyggelig vindueskarnap med udsigt til haven, som har mange anvendelsesmuligheder samt badeværelse. Bevæger du dig tilbage i entreen vil du have adgang til gæstetoilettet samt nedgang til huset yderst funktionelle kælder. Kælderen byder på to disponible rum, opbevaringsgang, bryggers samt direkte udgang.
Udenfor er ingen undtagelse for dette hus. Haven byder op til de hyggeligste stunder – dette uanset om det er boldspil på græsset, gæster på terrassen eller gemmeleg i de små herlige kroge haven har.
Alt i alt et hus som uden tvivl er et besøg værd – her er plads til alle….