Vadsbrovej 6, 6070 Christiansfeld

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Historisk og herskabelig ejendom

Ved motorvejen mellem Kolding og Haderslev har man denne ejendom, der placerer sig markant i landskabet med herskabelige udtryk ude såvel som inde. Ejendommen er på fem hektar, og man har tidligere frasolgt størstedelen af jorden til Skov og Naturstyrelsen til skovrejsning, så ejendommen nu ligger omgivet af skov – Tapsøre Statsskov. Det imponerende hovedhus er både rummeligt og elegant – det indeholder i alt ti værelser på første sal, mens stueplan byder på store opholdsmiljøer.Historiske vingesusDet er efter sigende arkitekt Carl Brommer, som har slået stregerne til Bispegården i Haderslev, der også har stået for tankerne bag dette prominente hovedhus. Den hvide facade beklædes af fremspring, frontispicen har et rundt vindue, og hertil kommer de småsprossede palævinduer, mens det hele toppes af et højt, valmet og sort tegltag.I den store have finder man en grænsesten, der i datiden på en af gårdens sydligste marker blev brugt til at markere grænsen mellem Tyskland og Danmark indtil år 1920. Stenen er fredet og har nummeret 99, ligesom “Kejserriget Prøjsen” står på den ene side, mens “Kongeriget Danmark” står skrevet på den anden.Indenfor ser man flere eksempler på fine, originale udtryk. Bemærk eksempelvis de oprindelige trægulve, og originale terrazzogulve med særlige mønstre. Stukkaturen – de høje paneler og de hvide fyldningsdøre er absolut også iøjnefaldende.God plads inde og udeHovedbygningen er på 505 kvadratmeter suppleret af en kælder på 240 kvadratmeter, og planløsningen er udført eftertænksomt med optimal pladsfordeling. Stueplanet er hovedsageligt dedikeret til opholdsmiljø. Den betragtelige hall giver således adgang til en stue, som videre har to stuer en suite og forbindelse til spisestuen og havestuen. Sidstnævnte besidder et ganske særligt lys og præg med de mange sprossede ruder, som samtidig åbner for omgivelserne. Videre er køkkenet undertiden opdateret, så dette bærer præg af et retrolook. Etagen fuldendes hertil af et gæstebadeværelse og to værelser, hvoraf det ene kan deles i to, om man ønsker det. På første salen er der som nævnt ti værelser, så alt i alt er der god plads, hvorfor også hjemmekontorer, bibliotek og andre løsninger uproblematisk kan tage form. Første sal har desuden et badeværelse med to håndvaske. I den højloftede kælder er der otte disponible rum. Hernede bemærkes det gamle saltkar som endnu en reference til forgangne tider.Vest for hovedhuset ligger den gamle hestestald med garage og lade i samme bygning, mens der mod øst tidligere har været kostald. Endvidere råder ejendommen over en fuldmuret maskinhal på 1.200 kvadratmeter. Udearealerne består af omtrent 2,5 hektar agerjord, mens resten udgøres af gårdspladsen og haven. Man ser ofte råvildt og dåvildt på matriklen.En central placeringEjendommen ligger omtrent seks kilometer fra Ødis, der har daginstitution, skole og idrætshal, mens der blot er en smule længere til Christiansfeld, hvor man desuden finder indkøb og flere andre fornødenheder. Samtidig er placeringen central mellem Haderslev og Kolding, der hver især nås på omtrent 20 minutter i bil, og i begge byer får man adgang til kulturliv, undervisning, shopping og meget mere. I bil er der desuden godt en time til Odense eller Flensborg, og man kan køre til Aarhus på under halvanden time.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vadsbrovej 6 , 6070 Christiansfeld5.750.000 kr.9.380 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.280 kr/mdrLandejendomEnergimærke: GStørrelse: 505 ㎡Grund: 50000 ㎡Antal værelser: 15Opført i: 1920