Valmuemarken 13, 9000 Aalborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Pæn villa med en fantastisk udsigt over Aalborg

Åbent hus med tilmeldingskrav 11/10 – klik på billede –

Huset er beliggende i et meget populært og attraktivt kvarter på en rolig og blind vej, tæt på Aalborg C og samtidig tæt på motorvejsnettet, så man hurtigt kan komme syd eller nord på. Sælger har løbende vedligeholdt huset, så hele huset fremstår fuldstændig indflytningsklart. De 117 boligkvadratmeter er fordelt på på to plan. I stueetagen finder man køkken, stue og spisestue. I Kælderen er der 3 værelser, bryggers, badeværelse og toilet. Til huset er der en utroligt flot carport med el-port.

Indretning:
Huset byder dig velkommen med en utroligt flot og velholdt forhave med en lille græsplæne, blomsterbede og en solterrasse mod vest.

Lys og rummelig entre med god plads til overtøjet. Entreen fungerer samtidig som fordelingsgang til både kældernivauet samt både køkken og stuen. Køkkenet blev renoveret i 2014 og fremstår derfor i moderne hvide skabs- og skuffelåger. Køkkenet rummer godt med bordplads og samtidig er rum til at have en spiseplads. Stuen er husets hjerterum. Her får man en helt fantastisk udsigt fra de store vinduer, hvor man kan side og nyde udsigten over Aalborg. Dette giver samtidig et helt fantastisk lysindfald i hele stuen. Stuen rummer masser af indretningsmuligheder, hvor man f.eks. kan have flere hyggekroge. Fælles for hele stuen er dog at udsigten er i centrum uanset hvor man placerer sig. Videre fra stuen, gennem glasskydedøre finde man spisestuen. Spisestuen er ligesom stuen placeret med vinduerne placeret så man endnu en gang får den fantastiske udsigt over Aalborg. Her er der god plads til at kunne samles med familie og vinduer omkring det store spisebord. Herfra er der udgang til den store altan, hvor der er rig mulighed for at nyde de gode sommerdage og aftener.
I kældernivauet finder man 3 gode værelser, hvorfra der fra den ene er udgang til en udestue. Herudover er der et pænt badeværelser samt toilet og et bryggers hvor man kan klare de praktiske gøremål. Fælles for hele kælderen er en god loftshøjde, godt med lys og en hyggelig atmosfære.
Baghaven er indrettet i to nivauer pænt opdelt med blomsterbede og buske. Samtidig er den indrettet med flere små terrasser så man kan nyde solen alle døgnets timer.

Så drømmer du om en pæn velholdt villa med en af byens bedste udsigter? Så er Valmuemarken 13 helt sikkert et besøg værd….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Valmuemarken 13, 9000 Aalborg2.595.000 kr.20.046 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.386 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 117 ㎡Grund: 702 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1958