Vegavej 2E, 5500 Middelfart

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ægte sommerhusstemning ved skønne Vejlby Fed

Velkommen til Vejlby Fed, hvor dette sommerhus ligger som en skjult skat i ét af regionens mest eftertragtede sommerhusområder. I det skønne område på kanten af Båring Vig møder I en fantastisk natur, hvor I kan spadsere ned til det børnevenlige badevand på få minutter. Der er endda nem adgang fra motorvejen, så huset bliver et ideelt fristed, hvor familien kan samles langvejs fra.

Ejendommen er oprindeligt fra 1985, og I møder et fritidshus, der er loyalt over for den klassiske sommerhusstemning. Selve huset tæller 64 m2 med en lille alkove på yderligere 4 m2, men der er endnu mere at komme efter på Vegavej. Den tilhørende garage blev udvidet i 2020 med ekstra funktionalitet og opbevaringsplads, og her får I 36 m2 til hele samlingen af joller, gummibåde og havkajakker. I får et godt værksted, mens cyklerne er opstaldet under overdækket – og her bliver de i øvrigt stående, til I har brug for dem.

Garagebygningen fik nyt tag i 2021, mens taget på selve sommerhuset er skiftet for cirka ti år siden. Indenfor oplever man den ægte sommerhusstemning, som får jer helt ned i gear. Huset har to reelle soveværelser, hvoraf det ene nemt kan deles, mens den lille alkove tilbyder charmerende bonusplads.

I de fleste rum er loftet ført til kip, og det skaber en lys, rummelig atmosfære, som yderligere forstærkes af et stort tagvindue i stuen. Stuen byder på brændeovn, der suppleres af varmepumpen som klippestabil ledsager. I finder køkkenet i en lille niche af stuen, og som en lille finurlighed har man brugt hyggelige strandsten i stedet for traditionelle knophåndtag. Endelig er badeværelset funktionelt indrettet med bruseniche og vaskemaskine.

Udendørsarealerne tager sig af alle i familien. Med gynger, trampolin og sandkasse er de yngste allerede i gang, mens I andre kan holde styr på flammerne ved bålstedet. I får endda en shelter fra 2023, og om sommeren fortsætter husets leverum helt ud i haven, hvor to overdækkede terrasser tager imod.

Til sommerdage ved vandet er husets beliggenhed perfekt. Stranden ved Vejlby Fed er kendt som ekstremt børnevenlig, og området er mindst lige så kendt for sin imødekommende atmosfære. På jeres eget vænge ligger mange familieejede sommerhuse, og generelt sætter man en ære i at skabe et fællesskab uden unødige regler.

Kontakt os. Så kan I møde den ægte sommerhusstemning på nærmere hold….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vegavej 2E , 5500 Middelfart1.995.000 kr.27.922 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.617 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 64 ㎡Grund: 813 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1985Sidste tilstandrapport er fra: 2023-11-07 check den her