Beskrivelse
Landvilla uden for Gjerndrup
Denne ejendom blev i 1892 opført som en mindre landarbejderbolig i halv størrelse af den nuværende, der er på 105 kvadratmeter, efter den blev tilbygget og fik en ny og tidssvarende planløsning. Boligen indeholder soveværelse med skabsvæg og to værelser, så her er plads til en hel familie. Stue og køkken ligger i åben forbindelse og fremstår meget lyse, da her er vinduer på begge sider. Badeværelset er velfungerende med bruseniche, og her er også bryggers, der fungerer som baggang og dør til både det ene af værelserne og udgang til terrassen. Desuden er her installeret træpillefyr, og villaen blev for nogle år siden tilsluttet det lokale vandværk. Der skal foretages enkelte reparationer. Der hører en stor grund til ejendommen, som kan indrettes efter den nye ejers ønsker, uanset om det er at dyrke egne grøntsager eller opstille legeredskaber, hvis der børn i husstanden. Her er allerede garage, carport og værksted, ligesom der er en terrasse, som ligger i læ i vinklen af de to husmure. Ejendommen har en god beliggenhed for jer, der holder af at kunne kigge på de grønne omgivelser tæt ved huset og samtidig kunne lade blikke vandre næsten uendeligt ud over marklandskabet. Huset ligger halvanden kilometer uden for Gjerndrup, hvor der er, skole, pasningsmuligheder og sportsklub. 4,5 km væk har I Brørup med togstation og indkøbsmuligheder. Der er 1,9 kilometer til Enghave Dyre- og Naturpark og 2,7 kilometer til E20, så det er nemt at komme rundt….