Beskrivelse
Fritidshus af helt særlig kaliber, vestvendt udsigt direkte til Isefjorden
Med dette fritidshus er der sat en standard, som er yderst sjælden at finde. Stil, materialer, udsigt, privacy, proportioner og indretning går op i en højere enhed, til en helt igennem vellykket atmosfære. Eksklusivt, afslappet og fantastisk hyggeligt. På særdeles fin vis er det lykkedes at fange det bedste i tidsånden, på en klassisk måde. Huset ligger i Hornsherred, ved Venslev Strand. Højt beliggende, vestvendt, med en bred udsigt og skrånende ned mod Isefjorden. Det betyder at man har den eftertragtede vestvendte udsigt over vandet, mulighed for sol hele dagen og solnedgange over vandet. Grunden er 5575 m2 (over 1 tønde land), som ender ved Isefjorden, hvor det er oplagt at have en lille båd liggende og måske lidt fiskegrej.Huset har et boligareal på 158 m2. Hertil kommer 10 m2 kælder og 25 m2 udhus, der er indrettet til anneks. Her er flere og skønne terrasser anlagt forskellige steder på den skrånende grund og på husets to sider.Her er en vældig god planløsning, med to stuer-en-suite, spiseplads og hyggeligt spisekøkken. Fra stuen kan man åbne til den store dejlige vest-terrasse og få ude- og indeområdet til at hænge sammen, og fra køkken er der også udgang til haven via viktualierum/grovkøkken. Her er fuld udsigt over haven og vandet fra husets stuer, og køkken. Køkkenet er holdt i den landlige stil og passer utrolig godt til atmosfæren og huset. Her er absolut ingen undskyldninger for ikke at hygge sig, overgive sig og nyde omgivelserne. Endvidere er der 2 store badeværelser, 3 soveværelser – mulighed for et ekstra værelse, vaskerkælder, entré m.v. Her er lyst, dejligt, smukt og fint på en gang – en næsten ubeskrivelig atmosfære, som man skal opleve for at forstå.Ejendommen kan dateres helt tilbage til 1946, men de nuværende ejere har lavet en del om, i sin mangeårige ejerperiode. Det er et smukt og velisoleret fritidshus som opvarmes via jordvarme Selv om det er et sommerhus, har ejer benyttet det på alle årstider. Udover “annekset” (udhus) finder man, flere udhuse og en tidligere garage, som i dag benyttes til værksted. Et vidunderligt og helt suveræn gennemført sted med en fantastisk atmosfære og meget privacy.Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse….