Beskrivelse
SØGER DU EN INDFYTNINGSKLAR OG GENNEMFØRT VILLA – SÅ KIG HER
Enestående og kompromisløs villa beliggende i det meget hyggelige og populære Vesterleds-kvarter. Her er du i kort afstand til gode indkøbsmuligheder og fitness ved det nye Torv samt 300 meter fra REMA. Desuden er man i gå/cykelafstand til gode institutioner og skoler. Man når tillige nemt til- og frakørselsvejene, som ligger i kort afstand til huset.Boligen byder på en usædvanlig god planløsning og rummer således 131 særdeles veludnyttede kvadratmeter. Indenfor er stilen lys og indbydende med hvide vægge, store vinduespartier og smukke gulve.Der er naturligvis gulvvarme i hele huset og det nye luft-til-vand varmepumpesystem sørger for billig varme.Grunden har en perfekt størrelse og her er god mulighed for afslapning og leg. Ejendommen byder desuden på en skøn og solrig terrasse belagt med pæne fliser og med ubesværet adgang fra køkkenet og stuen. Endvidere er der et rummeligt skur.Træd indenfor i den lyse og rummelige entré – her fornemmer man straks den æstetik og kvalitet, der karakteriserer denne vidunderlige bolig. Herfra kommer man videre ind til husets fantastiske køkken/alrum, som er hele boligens omdrejningspunkt og her kan familien være samlet omkring lektielæsning, madlavning mv. Det nye lækre køkken fremstår med hvide elementer, smuk bordplade og hårde hvidevarer i høj kvalitet. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den dejlige og lyse stue, hvor de store vinduespartier efterlader et enestående lysindfald. Forældresoveværelse med fin plads til dobbeltseng og opbevaring. Derudover to dejlige og lyse værelser der kan fordeles efter behov. Luksuriøst badeværelser med flotte fliser og separat bruseniche. Lækkert bryggers.Med i købet for du også en dejlig udestue på 15 kvm. Vi ser frem til at vise dig denne vidunderlige bolig – velkommen til Vestager 14….