Beskrivelse
Denne bolig er for jer, der drømmer om at sætte jeres eget præg på et traditionelt retro-hus fra 1959. Her fungerer tingene som de skal, men det kræver noget arbejde, hvis boligen skal leve op til den stil og de krav, mange moderne familier har. Med en beliggenhed i et hyggeligt og børnevenligt kvarter, er der til gengæld alle muligheder for at skabe et hjem, som hele familien vil trives i. Turen til skole og daginstitution klares hurtigt ad en sikker skolevej og med REMA 1000 i nabolaget tager det ikke lang tid at klare de daglige indkøb. Ligeledes er der hurtig adgang til motorvej og Glostrup station, og om nogle år vil den kommende letbane gøre det endnu nemmere at komme rundt i alle retninger. Fra entreen med indbygget skab går I videre ind i den ene af de to rummelige stuer, der begge har vinduer mod syd. Ved siden af finder I et ældre køkken, der fungerer som det skal og står pænt med trælåger. De fleste vil dog nok foretrække at udskifte det med et moderne køkken, og i den forbindelse ligger det lige til højrebenet at nedlægge væggen ind til stuen og skabe et stort lyst køkken-alrum, hvor hele familien kan samles. I forlængelse af spisestuen ligger opholdsstuen med masser af muligheder for at indrette sig med hyggelige siddegrupper. Stuen har dør ud til en dejlig vestvendt udestue, hvilket giver lyset alle muligheder for at strømme ind hele dagen.Tre værelser, hvoraf de to har skabe, badeværelse med bruseniche og stort bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt fryser. Velpasset have med terrasse, gammel beplantning og garage. Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 4343 4351 eller 2600@nybolig.dk – vi er lokalkendte, faglig kompetente, og leverer resultater HVER gang.Se flere boliger fra Nybolig Glostrup & Brøndby herFølg ejendomsmægler Nybolig Glostrup & Brøndby på Facebook…