Beskrivelse
Charmerende villa med terrasse midt i Haderslev
På Vestergade 18 får du en villa midt i Haderslevs historiske bydel med charmerende gader, små butikker, caféer, indkøb og torv tæt på, mens grønne områder, havnemiljø, kulturtilbud og foreningsliv er inden for kort afstand. Villaen et ældre byhus med klassisk facade, og indretningen samler stue, køkken og terrasse i et naturligt opholdsmiljø. De gennemgående gulve og det varme træloft skaber en behagelig atmosfære, køkkenet har gode bordflader og skabe samt mulighed for et lille spisehjørne, og herfra er der udgang til en nordvendt, belagt terrasse omkranset af grønne elementer, hvor både formiddags- og eftermiddagssol kan nydes. Værelset ligger i forlængelse af opholdszonen, og badeværelset fremstår lyst og enkelt. 1. salen fremstår som en selvstændig lejlighed med 3 værelser. Der er mulighed for at sammenlægge boligen til et enfamiliehus – ideelt for dig, der ønsker mere plads eller tænker langsigtet.


