Vesterhavsgade 25, 7680 Thyborøn

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Én af de mere attraktive placeringer i Thyborøn og tilmed udsigt til vandet

I den attraktive og populære del af Thyborøn ligger dette skønne hus på en placering i gåafstand til havet, absolut hyggeligt havnemiljø og én af Danmarks bedste badestrande.
Huset må både bruges som helårsbeboelse og sommerhus – I bestemmer.

Denne ejendom er i gennemført stil, og alene haven er en fin oase med hygge på den hævede terrasse, et fint lille havehus , der kan være med til at forlænge udesæsonen, og i bunden af haven endnu en solterrasse. Haven vender helt optimalt imod syd, hvorfor solen kan nydes på den rigtige side af huset gennem det meste af dagen.

Beliggenheden gør huset oplagt at benytte som fritidsbolig og er en fin investering i forhold til udlejning – Men ønsker man selv at bo her, er dette selvfølgelig også en mulighed.

Husets etagemeter er fordelt på 4 plan – Lige fra kælder med brugbare kvadratmeter til 2 sal og hems samt ekstra hyggelig stue, hvor udsigten til vandet kan nydes.
I stueplan er det store fællesareal fordelt på åbent køkkenalrum sammen med stue. 1. sal er indrettet med 2 gode værelser samt badeværelse, og i kælderen er der som sagt gode disponible rum, heriblandt et praktisk vaskerum.

Alle rum er lyse og imødekommende med hvide vægge og lofter, fine trægulve samt lyst inventar der passer fint til husets generelle stil.
Alt i alt mange kvadratmeter til en god pris, og et nemt hus at overtage for ny ejer. Klar til indflytning eller udlejning med det samme.

Opvarmning sker ved billig fjernvarme.

Thyborøn er en spændende fiskerby i udvikling – både i forhold til arbejdspladser og turisme. Udover indkøb, skole, daginstitutioner fra 0-6 år, fritidsaktiviteter, jernbane som offentlig transport m.m. har den især sit hyggelige og dynamiske havnemiljø. Indkøbsmulighederne i lokalområdet er gode og favner både dagligvareforretninger og øvrig detailhandel.

Lokalbefolkningen er fyldt med ildsjæle, der brænder for at udvikle byen i positiv retning. Løbende kommer der nye attraktioner til, og man er ikke banke for “at prøve ting af”, når det handler om at lokke både folk og turister til byen. Surferbar, is-skulpturer, Jyllandsakvariet med alle dets små arrangementer, det helt klassiske sneglehus, små og større spisesteder, overnatningsmuligheder lige fra hotel til campingplads, og meget mere.

Herudover har Thyborøn også en helt unik beliggenhed i storslået natur helt ud til klitrækken og Vesterhavet og samtidig et skønt stykke strandbred ved indsejlingen til Limfjorden, hvor det er trygt at bade og opholde sig med børn – Måske endda én af Danmarks bedste badestrande, hvis du spørger os.

Thyborøn er i stigende grad blevet en rigtig hyggelig ferieby for både store og små.

Kontakt EDC Lemvig på 96 63 40 00 for en uforpligtende fremvisning allerede idag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vesterhavsgade 25 , 7680 Thyborøn1.295.000 kr.10.615 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.216 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 122 ㎡Grund: 250 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1942