Beskrivelse
Pænt moderniseret 1-plans hus centralt beliggende i Nr. Nebel.
Er du på udkig efter en indflytningsklar villa i gåafstand til alt i Nr. Nebel, så kunne Vesterhavsvej 10 godt være noget for dig.
Huset har siden 2015 gennemgået flere større og gennemgribende moderniseringer med bl.a. nyt køkken, badeværelse, gæstetoilet og ekstra isolering i hulmur og på loftet.
Grunden er på 647m² og her er en garage med elektrisk port samt en lille, ugenert have på bagsiden af huset.
Huset er indrettet med en lys og venlig entré, hvorfra der er adgang til husets to værelser. Det ene værelse fungerer som et gæsteværelse mens det andet værelse bliver brugt til soveværelse. I begge værelser er der skabsplads. Flisebelagt badeværelse med moderne skabsarrangement, bruseniche og badekar. Der er i badeværelset mulighed for tilslutning af vaskemaskine. Foruden badeværelset er der et gæstetoilet. Forsætter vi rundt i huset kommer vi til stuen. I stuen er der en god loftshøjde og flere store vinduespartier, som til sammen gør rummet utrolig lyst og rummeligt. Fra stuen er der adgang til køkkenet, som fremstår pænt og yderst velindrettet. Køkkenet er, som skabsarrangementet i badeværelset og på gæstetoilettet, fra HTH. Fra husets baggang er der nedgang til kælderen og udgang til haven. Kælderen fremtræder yderst anvendelig og har en god loftshøjde og 3 disponible rum med plads til opbevaring.
Et fint og overskueligt hus tæt på alt.
Kontakt os for en fremvisning….