Beskrivelse
Nu udbydes denne skønne delevenlig 2-værelses lejlighed som byder på rigtig mange muligheder. Her er du kun få hundrede meter fra både natur og byliv samt alt det, der skal bruges til hverdagens fornødenheder.Her får man nemlig fornøjelsen af, at man et kort stykke længere ned af vejen støder på Netto, og hvis man bevæger sig videre ned af vejen, kan man følge Brabrandstien ud til Brabrand Sø, eller man kan gå den modsatte vej mod byens mange Caféer og spisesteder. Derudover vil man som studerende kun skulle gå få minutters gang fra lejligheden til Aarhus BSS eller VIA i Ceresbyen. Lejligheden byder på en fordelingsentré med god plads til sko og overtøj, hvorfra der er adgang til alle rum i lejligheden. Fra værelset er der adgang til lejlighedens mindre altan med udsigt over områdets grønne arealer. Derudover er der fra den store stue udgang til en vestvendt altan. Badeværelset byder på fint med opbevaringsplads og med separat bruseniche. Køkkenet står lyst med god skabs- og bordplads. Den delevenlig planløsning gør lejligheden optimal som udlejning, forældrekøb til den studerende, til parret såvel som den enlige. Både værelset og stuen giver adgang til lejlighedens to altaner. Lejligheden er beliggende ugeneret, da der ikke er andre ejendomme lige overfor. Der er nemlig fra samtlige vinduer udsigt til grønne arealer og skøn natur. Fra boligen er der også udsigt til Vestre Kirkegårds store træer samt til gården. Gården fremstår som en privat park med både store grønne arealer, bordebænke-sæt, fælles grill samt legeplads, alt sammen lige udenfor døren. Tilhørende til lejligheden er et depotrum til opbevaring samt fælles vaske- og tørrerum i kælderen, og cykelparkering der er nem tilgængelig fra gaden. Kontakt Estate Aarhus C på tlf. 8612 0034 for at booke en fremvisning….