Beskrivelse
Indflytningsklar, central beliggenhed, fede fællesfaciliteter
IndretningEr du på udkig efter en centralt placeret lejlighed, hvor du kan flytte direkte ind uden de store bekymringer, så er Vestre Stationsvej 12B, 1. tv bestemt værd at se nærmere på.Fra entréen finder du på venstre hånd boligens køkken, som fremstår både rummeligt og moderne. Her er der gode arbejdsforhold og en funktionel indretning, der gør køkkenet nemt at bruge i hverdagen.Videre gennem lejligheden åbner stuen sig på højre hånd. Stuen har en rigtig god størrelse og byder på fine indretningsmuligheder med plads til både sofaarrangement, spiseplads og et hyggeligt opholdsmiljø.Overfor stuen ligger badeværelset, som fremstår rummeligt og velindrettet med separat bruseniche. Vinduet sikrer både naturligt lysindfald og mulighed for god udluftning – en klar kvalitet i hverdagen.Afslutningsvist finder du boligens værelse, som er regulært og nemt at indrette med plads til seng, opbevaring og eventuelt en mindre arbejdsplads.En velindrettet og indflytningsklar lejlighed med en planløsning, der fungerer stærkt til både singlen, parret eller den studerende, der ønsker en central base i Odense.OmrådeBeliggenheden er i særklasse. Med adresse på Vestre Stationsvej bor du helt centralt i Odense med byens mange muligheder lige omkring dig.Her er du blot få hundrede meter fra Odense Banegård Center, hvilket gør adressen ideel for både pendlere og studerende. Samtidig har du kort afstand til gågaderne, caféer, restauranter, indkøbsmuligheder, fitnesscentre og byens mange kulturtilbud.Flere af Odenses uddannelsesinstitutioner ligger inden for nem rækkevidde, og med både tog, busser og letbane tæt på er det let at komme rundt i byen og videre ud i landet. Trods den centrale placering er der også grønne åndehuller i nærheden, så hverdagen kan kombineres med både byliv og ro.En oplagt beliggenhed for dig, der ønsker maksimal bekvemmelighed, kort afstand til det hele og en hverdag, hvor transport, indkøb og oplevelser går let op.EjendommenLejligheden er en del af en god og aktiv ejerforening med fine fællesfaciliteter.Til ejendommen hører en fælleshave, hvor der er gode muligheder for ophold i rolige rammer. Derudover er der parkering i baggården, overdækket cykelparkering samt et overdækket opholdsrum.Som en ekstra praktisk detalje er der ladestander ved parkeringspladsen, hvilket gør ejendommen tidssvarende og attraktiv for den moderne hverdag.📞 Kontakt danbolig Odense – Lejlighedsbutikken på 78 78 90 59 Vi glæder os til at fremvise boligen!


