Virum Torv 9 1-tv, 2830 Virum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

3V’er centralt i Virum med altan – som at bo i naturen!

Adressen er så central i Virum som mulig. På samme tid er omgivelserne grønne – ja, faktisk i så høj grad, at man uden at forlade hjemmet kan opleve det som at være i naturen. Kombinationen fungerer supergodt og gør det til noget særligt at bo i denne 3Ver på Virum Torv 9, der tillige har en fleksibel indretning og altan direkte til Virum Park.Det er lejlighedens to selvstændige værelser, der skaber fleksibiliteten. Det ene er stort, det andet er mindre, men begge kan spille mange roller. Begge kan indrettes som soveværelser, men muligt er det også at sætte det ene af dem i spil. For eksempel som kontor, børneværelse, walk-in-closet eller hobbyrum. Eller måske som ekstra stue, så der er to opholdsrum at vælge mellem.Foruden de to værelser giver planløsningen entré, badeværelse (med glasafskærmet bruseafdeling) og et køkken (med vaskemaskine og hyggelig spiseplads). Og så er der naturligvis hjemmets stue, som her er et regulært og 20 kvadratmeter stort rum, hvor vinduespartierne mod parken og mod vest sikrer masser af lys og en fin udsigt. Stuen har udgang til altanen, der serverer mange soltimer og nærkontakt til parken. På tætteste hold følger man løvet, der springer ud i slow-motion, sommerens opvisning af ultragrøn pragt, efterårets bløde nuancer og vinterens silhuetter, hvor træerne hviler for at vende stærkt tilbage i et nyt forår.I sommerhalvåret kan den dobbelte altandør stå åben og trække parkens friske luft indenfor. Begge værelser har franske altaner med større glaspartier end normalt og mulighed for at åbne op – her mod Virum Torv og de bevægelser der er omkring butikslivet nede i gadeplan.Lejligheden er en del af de vingeformede gulstensejendomme omkring Virum Torv. Fra lejligheden tager det således et minut eller højst to, og man kan vælge mellem flere supermarkeder, bager, blomsterforretning, apotek, vinhandler og en del mere. Bymidten har også busser og S-tog til nær og fjern, ligesom cyklen på et kvarters tid ruller til Lyngbys urbane glæder. Adressen giver desuden hurtig adgang og fribillet til den smukke natur, der omgiver Virum til alle sider.Med andre ord: en udsigtslejlighed med altan, fleksibel rumdeling og direkte til parken i det centrale Virum. Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Virum Torv 9 1-tv, 2830 Virum2.600.000 kr.36.111 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.464 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 72 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1944