Beskrivelse
Veldisponeret lejlighed på en central adresse
Brosten under fødderne, bindingsværk i gadebilledet og gamle gadelamper, der tænder byen blidt, når dagen går på hæld. Midt i denne del af Viborgs ældre bykerne ligger en ejendom, der har fulgt gaden i mere end hundrede år – og som nu danner rammen om en veldisponeret lejlighed, som du kan være så heldig at få fingrene i!Ejendommen præsenterer sig med røde mursten og hvide vinduesrammer, og selvom både tag og vinduer er skiftet inden for de seneste år, er den autentiske stemning bevaret. Lejligheden er højt beliggende i stueetagen, så du får fin afstand til fortovet, men du har samtidig ikke for mange trappetrin til hoveddøren, når du vender hjem med enten tunge indkøbsposer eller et barn på armen. Denne lejlighed vil nemlig tiltrække både solisten, parret eller sågar den lille familie.Entréen samler hjemmet og leder videre til boligens rum. To værelser giver fleksible rammer, mens køkkenet er holdt i et tidløst udtryk med alt i hårde hvidevarer og god plads til såvel madlavning som hverdagsrutiner. For den, der drømmer om mere luft i indretningen, er det muligt at åbne op til stuen. Og apropos stuen: Den er stor og skøn med et vestvendt lysindfald, der følger dagen til dørs. Badeværelset med separat bruseniche og udluftningsvindue afrunder planløsningen.Som beboer får du adgang til eget kælderrum samt leje af et festlokale via ejerforeningen. Boligens kvaliteter forlænges desuden ud i det fri, for her venter et hyggeligt gårdmiljø med springvand, mens du i modsatte retning finder en større, nyere anlagt have med grønt udsyn mod søerne. Parkering bliver heller ikke et tema i hverdagen, for der er gode parkeringsmuligheder lige for foden af ejendommen.Få skridt herfra ligger både Nørresø og Søndersø, og lige så tæt på finder du Viborgs inderste gader med specialbutikker, caféer og spisesteder, der ligger side om side med de historiske byhuse i og omkring centrum. Her bor du midt i byen, men alligevel på en adresse, hvor roen har sin plads.


