Beskrivelse
RENOVERET OG LYS 1V I ROLIGE OMGIVELSER
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/6 – klik på billede –
Oplagt studie- eller pendlerlejlighed renoveret med et unikt udtryk beliggende i rolige omgivelser. Hyggeligt kvarter i nærheden af Finsensvej med diverse forretninger og indkøbsmuligheder, samt grønne omgivelser i Lindevangsparken.
Området er godt forbundet med resten af byen, og man kan hurtigt komme fra A-B, enten via de omkringliggende metrostationer eller med bil/cykel. Indenfor kort afstand findes ligeledes CBS og Frederiksberg Centret.
Selve ejendommen er en funktionel rødstensbygning fra 1972. Her er brugsret til kælderrum, fællesvaskeri og parkering i gården. Foreningen er professionelt administreret og har en gennemsigtig vedligeholdelsesplan.
Selve lejligheden er for nyligt istandsat og har gennemgået en forvandling fra en traditionel lejlighed, til i dag at have et råt new-yorker look med gennemgående gråt mikrocementgulv. Entré med indbygget skab. Rummeligt og velholdt badeværelse med badekar og grå klinker. Kombineret værelse/stue med nyt køkken fra 2023 i mørke materialer med indbygget køleskab. I hele rummets bredde findes et stort vinduesparti/glasdør med udgang til fransk altan med udsigt over gårdmiljøet.
Hvis du vil bo centralt uden at gå på kompromis med kvaliteten, er Wilkensvej 7, 3. mf. bestemt et besøg værd….