Beskrivelse
HYGGELIGT SOMMERHUS TÆT PÅ FJORDEN
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/3 – klik på billede –
På Gråanden 52 på Gjøl finder du dette hyggelige sommerhus. Beliggende på en skøn lukket grund med god randbeplantning, er der god plads til sjov og leg.
Fra sommerhuset er der kun få minutters gang ned til Limfjorden med god mulighed for isætning af paddleboard, kajak eller anden vandaktivitet. Gjøl by byder bl.a. på hyggeligt havnemiljø med lystbådehavnen og Gjøl kro og har desuden også egen Dagli Brugs.
Huset er opført i gasbeton og fremstår i god vedligholdelsesstand m. bl.a. nyt tag i 2009, stern og udhæng i fibercement, samt efterisoleret loft (i alt ca. 200 mm). Huset består af entre/fordelingsgang m. klinker og adgang til mindre kontor/værelse, 4 gode værelser m. laminatgulv samt badeværelse m. klinkegulv og brus.
Desuden stor lys stue m. gode vinduespartier, brændeovn (nyere end 2003), varmepumpe samt udgang til stor overdækket terrasse m. sokkel og isoleret loft, således denne kan inddrages på et senere tidspunkt hvis dette ønskes. Fra stuen er der adgang til endnu et værelse m. laminatgulv samt mindre køkken med nyere elementer samt udgang til mindre terrasse.
Udendørs findes desuden godt integreret redskabsrum. Fibernet indlagt. – Her får du et godt og rummeligt hus med potentiale for mange gode oplevelser….