Kastanievej 20, 5550 Langeskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stor familievilla – fleksibel indretning og god beliggenhed i Langeskov

Med næsten 200 m2 under tag er Kastanievej 20 ikke nogen almindelig 70’er-villa. Tværtimod spekulerer byggeriet i rumfang, omfang og fleksibilitet, hvilket gør huset yderst velegnet til en moderne, pladskrævende børnefamilie. I får ovenikøbet en eksemplarisk beliggenhed i Langeskov, som formår at være rolig og central med få trin til bykernen og stationen.

Det oprindelige hus blev opført i 1972, men den gode plads skyldes ikke mindst en tilbygning fra 1987. Villaen suppleres endvidere af en rummelig garage på hele 46 m2, og der er god plads til parkering både i carporten og på terræn. Mod vejen præsenterer ejendommen sig dog som et hyggeligt og afdæmpet hus i kalksandsten, og de respektive bygninger skærmer perfekt for den dejlige have, som udfolder sig bag huset.

Her møder I blandt andet et suverænt gårdhavemiljø, der takket være sin perfekt sydvendte orientering bliver en lun lomme på de første forårsdage. Haven afskærmes til alle sider af levende hegn, og den ugenerede stemning kan virkelig mærkes.

Indenfor er planløsningen baseret på fornuftige dispositioner, og I kan i vid udstrækning sætte et præg på rummenes form og funktion. Eksempelvis er det nemt at etablere flere, færre eller større værelser, som alle kredser om de skønne opholdsrum i centrum af boligen. Stuen udmærker sig for sit flotte, naturlige lysindfald, og med franske døre til køkken-alrummet bliver afdelingerne fint integreret på tværs. I får endda en charmerende udestue i boligkvalitet, mens de praktiske rum består af et lille bryggers og to badeværelser.

Ofte er det en række små ting, der for alvor sætter byer på landkortet, og siden Langeskovs nye station blev indviet i 2015, er byen blevet stadig mere populær. I har fem minutters gang til perronen, og herfra har I otte minutter til hjertet af Odense. Dét kan ikke gøres hurtigere i bil – i hvert fald ikke uden at være på kant med færdselsloven.

Samtidig er Langeskov et veletableret byområde, som er fuldstændig selvbærende. Den lokale portefølje af institutioner og handlemuligheder er naturligvis på plads, og i 2022 blev Langeskov Skole desuden fremhævet som én af de skoler i Danmark, som har allerstørst succes med at løfte sine elever fagligt.

Kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kastanievej 20 , 5550 Langeskov1.795.000 kr.10.053 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.544 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 163 ㎡Grund: 823 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1972