Beskrivelse
EN DRØM MIDT I UGERLØSE
Et håndværkshus af højeste kvalitet. Gedigne materialer, sikre valg og mange finurlige detaljer er overskrifterne for Stærvej 7, der har været i samme ejers hænder siden 1972. Det er sælgers mand, som har været med til at bygge de 131 kvadratmeter i ét plan med samme antal kvadratmeter i kælderen, og den flid og dygtighed, man som håndværker bygger sit eget hus med, kan I nu få gavn af. Lad os starte rundvisningen med en gåtur i kvarteret, hvor jeres matrikel ligger lige ud til det rolige, grønne område med stisystemet, der leder fra daginstitutionen til kirken. Byen har Danmarks eneste stjerneobservatorie, og det virker passende, at det er placeret et sted, der er så rigt på frit udsyn over marker, himmel og Lilleskoven samt Jonstrup Lyng. Der er samtidigt gode busforbindelser til Slagelse, Holbæk og Roskilde, hvor I kan nyde fjordudsigter ved de to sidstnævnte, og samtlige byer har mange spisesteder og gode butikker. I Ugerløse er der både skole og indkøb som supplement til føromtalte dagtilbud, så hverdagen er sikret i nærmiljøet.Indretningen af hjemmet er ligeledes blevet til med tanke på børnefamilien. I kan derfor glæde jer til det hyggelige spisekøkken med 12-13 år gamle elementer fra HTH, der endnu står nydelige. Den fine spisekrog er perfekt til børnene, der kan spise eftermiddagssnacks og lave lektier, mens I sætter sidste hånd på madlavningen, og har I inviteret gæster, kan I samles over langbordet i stuen. Den er generøs af udformning, hvorfor I også nemt får rum til de bløde møbler, og I bør bemærke de fine lofter og det rige lysindfald gennem store ruder mod haven. Et badeværelse og tre værelser i fornemme størrelser afrunder etagen, der suppleres af et bryggers, et badeværelse, et værksted og tre disponible rum samt et viktualierum i kælderen. Der er altså et stort potentiale i boligen for storfamilien, jer med mange pladskrævende hobbyer eller slet og ret jer, der gerne vil sætte et moderne præg på et hus med masser af sjæl. Det virker passende af slutte dagen i prydhaven, som er gennemført til mindste detaljer med stier og flere oaser. Bemærk terrassen med glasafskærmning og den dobbelte carport….