Beskrivelse
Indbydende lejlighed i dobbelthus med stor kælder og terrasse i attraktive Kærby
På Tyge Brahes Vej 27, st., 9000 Aalborg finder du denne spændende lejlighed i et charmerende dobbelthus, beliggende i den eftertragtede bydel, Kærby – tæt på både byliv, grønne områder og et rigt kulturliv.
Boligen byder på 67 boligkvadratmeter, der folder sig ud på et stort og lyst køkken-alrum med gulvvarme, hvor der er direkte udgang til en hævet træterrasse. Derudover er der en hyggelig stue, et rummeligt værelse samt et stort badeværelse – ligeledes med gulvvarme. De lyse rum skaber en indbydende atmosfære med masser af plads til både hverdag og gæster.
Boligen rummer også en anvendelig kælder på hele 69 kvadratmeter, som giver mange ekstra anvendelsesmuligheder. Kælderen indeholder et stort rum med gulvvarme, der i dag benyttes som soveværelse med god skabsplads. Der er også et toilet, vaskerum, yderligere to disponible rum samt et rum, der er tiltænkt som badeværelse. Her er altså rig mulighed for både opbevaring, hobbyrum, hjemmekontor eller teenageafdeling.
Der er også adgang til en fælles have og terrasse, eget skur samt et praktisk opbevaringsrum i trappeopgangen under trappen.
Kærby er kendt for et godt naboskab, samt en unik kombination af byliv, natur og kultur inden for gåafstand. Du får altså en kombination af ro og nærhed til byen – med kort afstand til indkøb, skole, offentlig transport og Aalborg Centrum.
Du får her en bolig med masser af plads, mange anvendelsesmuligheder og en attraktiv beliggenhed – perfekt til både singler, par eller den lille familie.


