Aldumvej 14, 8722 Hedensted

 

Beskrivelse

Drømmer I om at bo i skønne landlige omgivelser omgivet af smuk natur og samtidig kun et stenkast fra Hedensted by? Her er ejendommen til jer, der ønsker en unik og særdeles præsentabel ejendom med plads til drømme for hele familien.Omkranset af marker, beplantning med nåletræer og et rigt dyreliv, ligger denne arkitekttegnede liebhaverejendom. Opført i 2009 af lokale håndværkere i eksklusive kvalitetsmaterialer og med sans for detaljen. Her får du det bedste af både land og by – skøn natur og masser af plads og stadig i gå-/cykelafstand til Hedensted by med skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder, bus- og togstop samt byens øvrige faciliteter. Samtidig kan motorvejsnettet E45 nås på kun ca. 5 minutter. Til ejendommen hører ca. 5 ha jord som byder på mange anvendelsesmuligheder. Her er det kun fantasien der sætter grænser… Om man ønsker heste/dyrehold, stor økologisk køkkenhave, ATV-bane eller måske noget helt fjerde? Det er op til den kommende ejer.Ved ankomst til gårdspladsen bemærker man straks hvordan ejendommens moderne udtryk smukt harmonerer med de skønne omgivelser og dådyrene der uforstyrret strejfer omkring i den store indhegning, der grænser op til haven. Dyrelivet kan nydes gennem de store vinduespartier i alle boligens opholdsrum eller fra en af de mange fantastiske terrasseområder, hvoraf flere er overdækkede således man ikke er begrænset af hverken aftendug eller en smule sommerregn. Udearealerne er i en klasse for sig med en storslået udsigt over naturen og grunden og med flere fantastiske terrasseområder samt gårdhave med kig til dyrelivet omkring ejendommen.Boligen er opført i et moderne og tidløst udtryk med et absolut fokus på minimalt vedligehold. Når man opholder sig i boligen, får man en tydelig følelse af kvalitet og rummelighed, der blandt andet kommer til udtryk ved de gennemmurede vægge, god lofthøjde og højtsiddende vinduer som giver et fantastisk lysindfald, flotte trægulve og inventar fra Svane i både køkken, bryggers og badeværelser. Ejendommes energikilde i form af jordvarme og solceller udmærker sig ved et meget lavt el- og varmeforbrug samt et flot energimærke A2020.Fra boligens bryggers er der direkte adgang til stor dobbeltgarage med gulvvarme samt integreret viktualierum, teknikrum og grovkøkken/hobbyrum. INDRETNING: Dejligt køkken i åben forbindelse med spisestue/alrum med udgang til skøn, overdækket terrasse samt fransk dobbeltdør til stor opholdsstue samt 3-fagsdør til stort kontor/multirum ligeledes med udgang til terrasse. Soveværelse med udgang til terrasse og walk-in-closet. Stort badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og håndklædetørrer samt klinkegulv. Børneafdeling med 2 store værelser og badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og håndklædetørrer samt klinkegulv. Flot entré med garderobe. Pænt bryggers med direkte adgang til garagen.Der er gulvvarme i hele boligen.Til ejendommen hører et maskinhus i luksusklassen. Udover en fantastisk rummelig hal med god lofthøjde/frihøjde via el-hejseport, rummer denne bygning en afdeling med badeværelse med bruseniche, fordelingsgang med udgang og ikke mindst det store grovkøkken med fryserum og motoriseret loftskinne. Der er gulvvarme i hele denne afdeling. Desuden er der integreret værksted og disponibelt rum. Så går du med drømmen om hestehold, hobbykvæg, fjerkræ eller er du jæger – så fås det ikke bedre end på Aldumvej 14.Klik her for en tur rundt i boligenFind mere om Hedensted på denne hjemmeside:https://www.hedenstederne.dk/hedensted…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Aldumvej 14 , 8722 Hedensted7.600.000 kr.19.830 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.146 kr/mdrLandejendomEnergimærke: A2020Størrelse: 250 ㎡Grund: 49843 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2009