Beskrivelse
3-værelses på Aarhus Ø med to altaner og attraktiv beliggenhed
Velkommen til en flot og indbydende 3-værelses lejlighed på Aarhus Ø, hvor en god indretning, et dejligt lysindfald, flotte gulve og hele to altaner skaber skønne rammer om hverdagen. Fra boligens placering på 5. sal får du samtidig et dejligt kig over Aarhus Ø og en god fornemmelse af at være hævet over byens liv.Fra entréen fordeler boligen sig naturligt til de forskellige rum, og her er god plads til opbevaring af overtøj og sko. De flotte gulve går igen i boligen og bidrager til et stilrent og indbydende udtryk.Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det store køkkenalrum, hvor de store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald. Det lyse køkken byder på god opbevarings- og arbejdsplads, mens resten af rummet giver gode muligheder for at indrette med både spisebord og en rummelig sofaafdeling. Herfra er der direkte adgang til boligens ene, delvist lukkede altan, som fungerer som et dejligt ekstra opholdsrum med udsigt over Aarhus Ø.Den anden altan tilgås fra både køkkenalrummet og det ene værelse. Begge værelser har en god størrelse og god skabsplads og kan indrettes efter behov som eksempelvis soveværelse, børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Altanen har god plads til lounge- eller altanmøbler, så de lune dage kan nydes udendørs.Badeværelset er rummeligt og holdt i et flot udtryk med separat bruseniche, vaskesøjle og gode opbevaringsmuligheder.Som en ekstra fordel er der mulighed for at leje en p-plads, hvortil der medfølger forkøbsret.På Aarhus Ø har du byens mange muligheder lige uden for døren. Lige nedenfor ligger den stemningsfulde markedshal med madoplevelser fra hele verden, mens strand, havnebad, teater, kabelbane og specialbutikker findes inden for kort afstand. Samtidig er Aarhus C og det pulserende byliv kun en kort gåtur væk.Her får du kort sagt en skøn bolig, hvor en god indretning, to altaner, parkeringsmulighed og en attraktiv beliggenhed går hånd i hånd.


