Bifrost 11, 2740 Skovlunde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

ÆGTE KOLONIHAVEHUS MED FREDELIG BELIGGENHED I EFTERTRAGTET FORENING

I nordisk mytologi er Bifrost kendt som regnbuen, der binder Asgård med Midgård, og det er nok ikke helt tilfældigt, at netop denne vej er opkaldt efter noget så magisk som et farverigt naturfænomen. Matriklen gør i hvert fald sit for at omvende en dansk regnvejrsdag til lysere tider, da der er sol på det meste af grunden dagen lang.Indstil GPSen og sæt kurs mod Bifrost 11 – det er et oplagt tilflugtssted væk fra dagens stress og larm, hvis I på almindelig vis bor inde i pulserende København. De mange indtryk fra byens facetter kan nemlig blive udskiftet med ugenerte rammer, søde ferienaboer og fortryllende natur, som fastholder jer fra at søge indenfor. Her præsenteres I for et ægte, charmerende og oprindeligt kolonihavehus, hvis facade er beklædt i sort træ, hvilket komplementeres af de hvide vinduesrammer. Huset er oprindeligt fra 1963, men er i hvertfald i perioden fra 2013-2015 er kolonihavehuset blevet sat i stand, hvor al indmad er blevet skiftet, herunder ny beklædning, el-installationer samt døre og vinduer. Desuden er kolonihavehuset isoleret med papiruld, hvilket sikrer et godt og sundt indeklima – og endnu vigtigere er det, at skadedyr ikke trives i det.Hvis I ligesom os ikke kan vente med at indløse jeres one-way-ticket til et privat paradis, så åben da hoveddøren, og begiv jer nysgerrige rundt i boligen. Start da i det store overdækkede rum med udekøkken, da dette rum baner vejen til det hyggelige soveværelse med et stort vinduesparti ud mod havegrunden; tænk sig, hvilken udsigt at vågne op til. Badeværelset præsenterer sig indbydende og moderne, og det skyldes nok også, at badeværelset med bruseniche, vaskemaskine og gulvvarme blev etableret i 2017. Køkkenet er autentisk, men det fungerer, spisestuen byder sig til, og efter en lang dag med afslapning, kan dagen slutte på samme vis i opholdsstuen. Huset er klar til at tage imod jer til forlængede weekender og ferier, men det vil dog også være muligt at bygge et ekstra soveværelse eller etablere et ekstra rum i huset hvis der er behov for det, eller der er overnattende gæster efter en god sommerdag med vin på terrassen. Huset ligger på en stor solrig grund, og på den anden side af den blomstrende hæk venter gode naboer og livligt fællesskab. I 2019 blev der etableret træterrasse omkring hele huset, og der er godt vue ned over træerne i det grønne område. Herfra er der god adgang til de grønne områder omkring Ejby Mose – et levested for mange dyr og planter, og i sommerhalvåret vil I kunne høre brægende får. I kan desuden nyde godt af, at huset ligger i den oprindelige ende af foreningen; altså væk fra Ballerup Boulevard. Begiver I jer ud i området, kan I følge førnævnte vej mod Skovlunde Torv med indkøbsmuligheder, spisesteder og Lagkagehuset, og bag torvet ligger Skovlunde Station med S-togsforbindelse direkte til Nørreport.Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi dette fristed er det helt rette for jer, der er på udkig efter en rigtig kolonihave med en veldrejet planløsning og gode udearealer – nyd solen, friheden og hinanden….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bifrost 11 , 2740 Skovlunde925.000 kr.24.342 kr/㎡Ejer Udgifter: 750 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 36 ㎡Grund: 400 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1963