Beskrivelse
2-værelses lejlighed med stor altan i Stefansgadekvarteret
Velkommen til denne charmerende 2-værelses lejlighed beliggende i det attraktive Stefansgadekvarter. Her får du en indbydende bolig med et rummeligt soveværelse, et skønt køkken-alrum med direkte udgang til en stor altan samt et badeværelse med separat bruseniche.LEJLIGHED: Du bydes velkommen i en fordelingsentré med adgang til alle boligens rum og god plads til opbevaring af sko og overtøj. Soveværelset fremstår lyst og rummeligt med plads til en fritstående dobbeltseng samt garderobeløsning. De store vinduespartier sikrer et dejligt lysindfald, og de hvidmalede plankegulve bidrager til boligens hyggelige atmosfære. Boligens naturlige samlingspunkt er det skønne køkken-alrum, hvor der er god plads til både hverdag og gæster. Køkkenet fremstår stilrent med hvide elementer, træbordplade og integreret opvaskemaskine og vaskemaskine. Fra alrummet er der direkte udgang til den store altan med hyggeligt kig til den grønne gård. Her er der rig mulighed for at indrette loungeområde, så sommerdagene kan nydes i rolige omgivelser. Badeværelset er rummeligt og udført med hvide gulvfliser. Derudover byder det på en separat bruseniche, som giver ekstra komfort i hverdagen.EJENDOM: Nydelig pudset ejendom fra 1884 med murstensfacade og tegltag. Flot energimærke i kategori D. Pæn og veldrevet ejerforening bestående af Bjelkes Allé 11 A og B fordelt på 16 beboelseslejligheder. Ejendommen står i særdeles god stand med flot pudset facade. Derudover dørtelefon, loftrum samt skønt grønt gårdmiljø. Tilladelse til husdyr: Ja, hvis det ikke er til gene for andre beboere, jf. vedtægternes § 14, stk. 2. Tilladelse til udlejning: Ja, jf. vedtægternes § 14, stk.OMRÅDE: Her har du chancen for at bo midt i det attraktive Stefansgade-kvarter, som af kendere også kaldes “Lille Berlin”. Et sprudlende cafémiljø, spændende second-hand butikker samt hyggelige gågader og grønne områder omkranser denne centrale beliggenhed midt på Nørrebro. Her har du Assistens Kirkegården og metro som nærmeste nabo. Det hele trives side om side og skaber et levende bybillede. På cykel tager det et kvarter til centrum af København. Med andre ord er man centralt placeret midt i det pulserende Nørrebro men stadig i rolige og hyggelige omgivelser.


