Bøgevej 9, 4771 Kalvehave

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt sommerhus med vandkig fra grunden

Superskønt og velholdt sommerhus med plads til den store familie, både ude og inde.
I ankommer til huset via Bøgevej, hvor stranden ligger lige foran. Man bemærker straks den hyggelige forhave, hvor de vilde fugle, fasaner, egern og masser af rådyr fodres. Her står også et stort insekthotel, der danner en flot cirkel. Herudover er der en lille terrasse, hvor man kan sidde og nyde udsigten over vandet.
Huset fremtræder i en rigtig god stand, er godt indrettet og ligger tæt på stranden. Hvad mere kan man ønske sig?

Huset er indrettet således: Indgang til en stor, overdækket “udestue” med flotte klinker, brændeovn og udgang til den skønne have. Går du til højre, kommer du ind i det rummelige køkken med spiseplads. Stor vinkelstue med brændeovn og udgang til den delvist overdækkede terrasse. Fordelingsgang og soveværelse med udgang til en lille terrasse med morgensol, samt indbyggede skabe på 2 vægge. Gæsteværelse og stort badeværelse med klinker, gulvvarme og brus.
Går du til venstre, er der et fint anneks med dobbeltseng samt et dejligt udhus/værksted. Du kan gå ind i begge rum via den store, overdækkede udestue, så du er altid i tørvejr.

Haven er et kapitel for sig. Her er virkelig ”vildt med vilje”, og dét på den gode måde. Her er nemlig stadig struktur og orden i haveplanen.
I haven er der endnu et anneks, til sommerbrug, et drivhus samt et drivhus, som står uden vægge og tag. Det skal vist opleves, ligesom de mange fuglekasser, højbede, insekthoteller mv. Ja, alt hvad der gør en have hyggelig og nyttig. Her er endvidere et brændeskur, udhus, flere terrasser og masser af skønne områder. Alt i alt en have, hvor I altid vil kunne finde en god plads i læ.

Sommerhuset ligger kun godt en times kørsel fra København. Her er mulighed for at gå eller løbe i naturen, og så er der kun 10 minutters gang til Viemose Skov, hvor man bl.a. kan finde gravhøje og opleve et rigt fugle- og dyreliv. Kano og kajak er også en mulighed sammen med fiskeri og sejlads selvfølgelig. Her er også en børnevenlig strand med fælles badebro.

Sommerhuset ligger kun 650 m fra en af Danmarks hyggeligste, små havnebyer; Kalvehave lystbådehavn. Her er et rigtigt dejligt havnemiljø om sommeren med mulighed for at købe sig en forfriskning hos bl.a. Iskutteren, hvor man fra terrassen kan nyde den smukkeste udsigt over vandet og Mønbroen.

Har du lyst til sightseeing, er der masser af muligheder, da du på under en time kan komme til Vordingborg, Stege, Møns Klint, Knuthenborg Park, Præstø, Skovtårnet, Holmegaard Værk og Bon Bon Land.

Sommerhuset ligger på en lukket vej, så søger du ro og fred i skønne omgivelser og en betagende have, så er dette sommerhuset for dig!
Kalvehave sommerhusområde er et meget roligt område, og her er derfor et meget rigt dyreliv, så det er en god idé at køre forsigtigt i området.

Nøgleord: Vandkig fra grunden – god stand – godt indrettet – anneks – naturhave – rigt dyreliv – stille og fredeligt område – tæt på strand, skov og havn….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bøgevej 9 , 4771 Kalvehave1.950.000 kr.17.295 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.815 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 100 ㎡Grund: 1211 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1976