Beskrivelse
Skøn udsigtsvilla i Øster Hornum
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/6 – klik på billede –
Velkommen til Cirkelslaget 25, hvor du finder en fantastisk moderne villa på en skøn beliggenhed med udsigt så langt øjet rækker og en udsigt der vil forblive lige så skøn som tiden går, Denne smukke bolig er designet med fokus på kvalitet og funktionalitet. Placeringen er perfekt på en stor grund i en populær udstykning, hvor du har naturen som din baghave og samtidig er i gåafstand til alle byens faciliteter.
Du bliver budt velkommen af 155 stilfulde kvadratmeter med en række fantastiske detaljer. Villaen, der blev opført i 2020, tilbyder alt den luksus, en moderne familie har brug for i hverdagen. Et utroligt flot køkken/alrum, der bader i naturligt lys med de store vinduespartier mod sydvest, et dejligt viktualierum, en virkelig god planløsning, 2 store badeværelse, walkin, en stor og dejlig sydvest-vendt terrasse og en grund på hele 1010 m2 med udsigten ned over marker og skov. Villaen er naturligvis indflytningsklar med alt klar til at byde dig velkommen.
Når du har parkeret bilen, har du direkte adgang til villaens bagindgang som støder op til gangen videre ind i huset Her forenes praktik og funktionalitet i et harmonisk samspil med masser af skabsplads og rummelighed. Fra fordelingsgangen kan du nå villaens 3 børneværelser, og det smukke køkken/alrum gemmer sig bag de flotte døre.
Alrummet er husets samlingspunkt og med rette. Her er højt til loftet – faktisk helt til kip.
De flotte skabe står i flot kontrakt til de store klinker på gulvet og man fornemmer det er et køkken der er skabt til hygge og fælles madlavning. Umiddelbart ved køkkenet ligger viktualierummet der giver mulighed for at gemme de store køkkenmaskiner af vejen. En løsning der bare giver så god mening i hverdagen.
Den hyggelige stue ligger i forlængelse og en hyggelig hule hvor man kan hygge med tvet eller holde øje med børnenes leg i haven.
Der er selvfølgelig direkte udgang til huset formidable terrasse og have, direkte fra alrummet. Her er man ikke i tvivl om der kan tilbringes mange hyggelige stunder til langt ud på aftenen. Om man er til at dase i solen, spille bold med børnene, en trampolin eller den helt store hjemmepool, er lige godt. For her er faktisk plads til det hele! Terrassen er perfekt placeret på grunden, så du kan nyde solen både i løbet af dagen og om aftenen. Forældreafdelingen byder naturligvis på både walkin og eget badeværelse.
Selvom villaen kræver minimal vedligeholdelse, er der selvfølgelig et udhus med plads til cykler, værksted og opbevaring. Villaen er beliggende på en lukket vej, så børnene kan trygt krydse vejen og besøge deres legekammerater, som der helt sikkert er mange af her….