Beskrivelse
Indbydende fritidshus ved Lyngsbæk Strand
Velkommen til dette skønne og velindrettede fritidshus beliggende i det attraktive sommerhusområde ved Lyngsbæk Strand. Her får I en fredelig beliggenhed tæt på natur, strand og hyggelige caféer – perfekt til afslappende ferier året rundt.Huset er opført i 2005 og fremstår lyst og indbydende med en god planløsning. Husets naturlige samlingspunkt er det åbne køkken-alrum og stue, hvor loft til kip og store vinduespartier skaber en fantastisk rumfornemmelse og et skønt lysindfald. Køkkenet er ifølge ejer moderniseret i 2023 og fremstår både stilrent og funktionelt.Boligen rummer hele 4 værelser samt hems, hvilket giver god plads til både familie og gæster. Derudover findes 2 badeværelser, hvoraf det ene er indrettet med spa og sauna – ideelt til ren afslapning efter en dag ved stranden eller i naturen.Den store grund på 1.200 m² er anlagt med flere hyggelige terrasser og lækroge, så solen kan nydes hele dagen i ugenerte omgivelser. Her er rig mulighed for både afslapning, leg og hyggelige sommeraftener. På grunden findes desuden et udhus opført sammen med huset samt et nyere udhus med mange anvendelsesmuligheder, eksempelvis aktivitetsrum, hobbyrum eller ekstra opbevaring.Beliggenheden er særdeles attraktiv med blot ca. 700 meter til den populære badestrand ved Lyngsbæk og Femmøller, hvor I finder badebro, restauranter, caféer og den skønne natur omkring Mols Bjerge.Et oplagt fritidshus til jer, der ønsker kvalitet, plads og en attraktiv beliggenhed tæt på strand og natur.


