Beskrivelse
Indflytningsklart sommerhus tæt på skøn badestrand
Hyggeligt og velholdt sommerhus beliggende på en stor, lukket og ugeneret grund på hele 1.417 m² i attraktive og naturskønne omgivelser. Her får I et skønt fristed tæt på den dejlige Odsherred-natur og med gåafstand til en lækker badestrand, hvor sommerdagene kan nydes med sand mellem tæerne og friske dukkerter i havet.Du får næsten 100 kvm. under tag. Sommerhuset rummer 72 veludnyttede m² og de to nyere udhuse, som i dag fungerer som gæstehuse – perfekt til familie og venner på besøg – er cirka 10 kvm hver. Indretningen byder på praktisk bryggers, stort badeværelse med fliser, separat bruseniche og vaskemaskine. Charmerende landkøkken der er moderniseret med respekt for de oprindelige og charmerende detaljer. To gode værelser samt to hyggelige stuer med plads til både afslapning og samvær. De store vinduespartier giver et dejligt lysindfald og skaber en skøn forbindelse mellem hus og have.Udendørs er der masser af plads til leg, afslapning og lange sommerdage i rolige omgivelser. Den lukkede grund giver både privatliv og gode muligheder for at nyde ferielivet i fred og ro. Et skønt sommerhus til jer, der drømmer om fredelige omgivelser, nærhed til stranden og ægte sommerhusstemning.Området er kendt for sin smukke natur, gode strande og hyggelige sommerhusstemning. Derudover er Sommerland Sjælland blot en kort køretur væk og byder på masser af aktiviteter og oplevelser for hele familien.


